I Danmark er grænsen mellem lag fra det tidligste Pleistocæn og ældre aflejringer, kaldet undergrunden, kun fundet i boringer i Nordsøen. Aflejringer fra Sen Pliocæn og Nedre Pleistocæn mangler tilsyneladende på land i Danmark. I Central Graven i Nordsøen, der har været under stadig indsynkning i nyere geologisk tid, findes 2,58 millioner år-grænsen i en dybde af op til 700 m under havbunden, hvor de første ændringer fra et varmere til et koldere klima kan ses ved hjælp af indholdet af skaller fra de små encellede dyr foraminiferer.
Den geologiske grænseflade, der skiller de kvartære aflejringer fra undergrunden, kaldes Prækvartæroverfladen. Den er ikke et landskab, der på en og samme tid har været eksponeret for vind og vejr som det nuværende terræn, men er hovedsagelig skabt af geologiske kræfter i løbet af de sidste 5 millioner år. De overordnede former kan imidlertid være anlagt meget tidligere omkring større strukturer i undergrunden. Grænsefladen er dannet over en periode med regional hævning i Skandinavien. Floder har gnavet sig ned og dannet store dale, og senere har istidernes gletsjere høvlet i overfladen, og smeltevand har uddybet dale og lavninger. Havstrømme og bølger har også bidraget til dens nuværende form (figur 13-18).
Prækvartæroverfladen ligger mellem 25 og 75 m under havniveau i store dele af det danske område, dog er den på det østlige Sjælland og i Jylland hævet over havet, visse steder i højder på mere end 50 m. På Bornholm er det kvartære dække almindeligvis meget tyndt eller mangler, bortset fra på sydkysten, hvor aflejringer fra adskillige gletsjerfremstød er til stede.
Siden Kridt har opstigende saltstrukturer i Limfjordsområdet og Himmerland bragt Prækvartæroverfladen til sin nuværende højde i form af kilometerstore, kuppelformede opbulninger i undergrunden, samtidig med at indsynkning omkring randen af saltstrukturerne har dannet dybe trug (se desuden Saltdiapirer – saltlagenes senere historie. Tyngden fra gletsjere har under istiderne kunnet fremskynde saltets opstigning på grund af forskelle i massefylde mellem salt og overliggende lag.
Jordskorpebevægelser langs Sorgenfrei-Tornquist Zonen har bragt undergrunden op i et højt niveau mellem Ålborg og Djursland, i Skåne og på Bornholm. Modsat har erosion og sænkning langs brudzonen i Sen Kvartær uddybet Skagerrak og Kattegat, hvor grænsen til undergrunden i dag findes mere end 250 m under havets overflade. Den næsten 70 m dybe, nu udfyldte Esrum-Alnarp-dal, som skærer gennem Nordøstsjælland og Skåne tværs over Øresund, er skabt som Kattegatlavningens sydøstlige forlængelse. Dalen har lejlighedsvis fungeret som afløb fra Østersølavningens isdæmmede søer, eller været en fjord i et tidligere Kattegat.
Et tæt net af helt eller delvist udfyldte dale med bunden mere end 150 m under den nuværende havoverflade er påvist i især Jylland og i Nordsøen. De kan være anlagt, hvor der fandtes større brudzoner i undergrunden. I Syd- og Vestjylland synes de at følge forløbet af Ringkøbing-Fyn Højderyggen og de strukturer, der er forbundet med højderyggens senere opsplitning i mindre blokke (figur 13-19).
Også dale i Østjylland og på Sjælland findes tæt på markante forkastninger. De udfyldte dales oprindelse og alder er omdiskuteret. De kan være afstøbninger af floddale anlagt i Neogen og Tidlig Pleistocæn, men deres endelige udformning skyldes gletsjeris og smeltevandsfloder. Især de dale, der løb i randzonen under det afsmeltende isskjold, blev sandsynligvis udgravet af flodløb under isen på samme måde, som de østjyske fjord- og floddale, tunneldalene, blev det under sidste istids afslutning (figur 13-20).
Hovedparten af dalene i Prækvartæroverfladen er yngre end det første isdække, flere af dalene i Nordsøen skærer sig således ned gennem israndsstrøg opbygget af store sammenskudte flager. Adskillige af nutidens dale i det nordlige og østlige Jylland er anlagt langs de ældre dalstrøg. De yngste dale, som har gnavet sig ned i undergrunden, løber gennem bælterne, og er dannet af floder, der afvandede store indsøer i Østersølavningen i sen- og postglacial tid.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.