Mens gletsjerne rykkede frem gennem Sydsverige, foregik der kraftig afsmeltning i Sydnorge, samtidig med at den baltiske is rykkede frem i Polen og Nordtyskland. I de isfrie områder omkring Østersøen fandtes de sidste rester af et arktisk plantedække. Permafrost blev udbredt på land, og drivis begyndte at dukke op i Den Baltiske Issø (figur 13-51B).
Under det efterfølgende Hovedfremstød trængte Det Skandinaviske Isskjold fra nordøst gennem det mellemste Sverige massivt ind over Danmark, flankeret af isstrømme gennem Norske Rende og af en baltisk gletsjer på vej mod det nordtyske og polske lavland (figur 13-43 og 13-51C). Over en bred front nåede Nordøstisen, der var en langsomt flydende del af isskjoldet, fra nordøst for omkring 23.000-20.000 år siden frem til Hovedstilstandslinjen i Midtjylland. Hovedstilstandslinjen, der møder den jyske vestkyst ved Bovbjerg, kan følges til havs ud i Nordsøen (figur 13-52). I Sønderjylland kan israndens position knyttes sammen med Weichselisens maksimale udbredelse i Nordtyskland og Polen, hvor den forbindes med Brandenburg-Lezno-randstadierne. Herfra udgår markante floddale, der har ført smeltevandet langs iskanten gennem Elbens munding mod Nordsøen, der var tørlagt.
At isens front gennem Jylland ikke har været lige, men haft form af en næsten ret vinkel, er ikke forklaret til bunds. Israndens vinkelform kan skyldes, at udstrømningen gennem Norske Rende har været så effektivt et dræn for isskjoldet, at Midtjylland ikke fik tilført tilstrækkelige mængder is til, at isranden kunne opnå et naturligt udrettet forløb. Et forhold, der også kan have betinget, at isen ikke nåede længere end til Midtjylland, er underlagets evne til at lede smeltevand bort fra isen. Netop i området omkring Hovedstilstandslinjen ændres undergrunden fra dårligt vandførende, lerede sedimenter i øst og nord til godt drænende, sandede aflejringer i Vestjylland, hvilket kunne hæmme isens fremrykning (figur 10-5).
Isfronten fulgte stort set Den Jyske Højderyg, men hele Hovedstilstandslinjen blev sandsynligvis ikke dannet på samme tid. Den øst-vestgående del i Nørrejylland synes at være ældre end den nord-sydgående, og jo længere sydpå i Jylland, desto yngre synes linjen at blive.
I de midterste dele af Danmark er Nordøstisens moræneaflejringer fattige på palæozoiske sedimenter, men rige på ledeblokke fra Mellemsverige (figur 13-53). Isens største udbredelse markeres kun i ringe grad af randmoræner, men derimod af de store vestjyske hedesletters nord- og østgrænse. Disse flodsletter består af sand og grus, der førtes med smeltevandsfloder vestpå mellem de højereliggende dele af det udglattede, ældre istidslandskab, der lå foran isfronten.
Afsmeltningen fra Hovedstilstandslinjen begyndte for ca. 20.000 år siden og foregik i flere tempi, som var afbrudt af genfremstød, der efterlod store randmoræner, der løber i nordvest-syd-øst-gående bælter gennem landet (figur 13-51D). Smeltevandsfloderne blev efterhånden ledt i stadig mere nordlig retning gennem Limfjorden.
På grund af et stigende globalt havniveau og indsynkning betinget af gletsjerisens nedpresning af underlaget, søsattes de dele af Det Skandinaviske Isskjold, der lå på kontinentalsoklen vest og syd for Norge sammen med isskjoldet i Barentshavet for omkring 19.000 år siden. Isstrømmen i Norske Rende brød atter op, og i løbet af kort tid tømtes Skagerrak for gletsjeris. Den Nordatlantiske Strøm blev mere aktiv, og under Nordøstisens stadige tilbagesmeltning over Nordjylland trængte det Yngre Yoldia Hav ind i Skagerrak.
Mens den generelle afsmeltning fortsatte, dannede genfremstød et bælte af randmoræner fra den vestlige del af Limfjorden over Djursland og Mols gennem Storebælt til Møn og Nordfalster. Foran den aktive isrand lå store arealer dækket af dødis, hvis landskabsformer især er bevaret på det centrale Fyn og Midtsjælland. I kystklinterne på Møn findes foldede og opskudte flager af skrivekridt og issø-sedimenter, der vidner om Nordøstisens evne til at presse underlaget op i flager langs randen og senere overskride og udtvære disse (figur 13-55).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.