Mellem Weichsel

Gletsjere fra Det skandinaviske Isskjold invaderede Danmark tidligt i Mellem Weichsel. Det skete under den første periode med stor isvækst i sidste istid. Isen nåede den norske kontinentalskråning, og mod syd overskred den Skagerrak og bredte sig til de nordlige dele af Jylland og dybt ned i Kattegat for ca. 65.000-60.000 år siden (Gundsøre Fremstød, figur 13-43).

Da gletsjerstrømmen i Skagerrak senere brød sammen og blev ført bort som isbjerge til Nordatlanten, trængte havet ind over lavlandet i Vendsyssel og Kattegat (figur 13-44B). Afsmeltningen er dateret til lidt efter 60.000 år før nu. I kystklinterne på Mors i Limfjordsområdet er der fundet aflejringer, der viser, hvordan smeltevandsflodernes høje vandføring efterhånden aftog i styrke, og at området overgik til et landskab med isdæmmede søer, hvori der afsattes lagdelte, finkornede sedimenter (figur 13-45).

En klimaforbedring kan spores i Skærumhedehavet i Nordjylland (se boks 13-2), hvor der fandtes subarktiske forhold med drivende isbjerge under den såkaldte Hirtshals Mildning. Havet var trængt ind i Kattegat, og der blev skabt forbindelse til de isdæmmede søer i Østersøen tværs over Skåne og Nordøstsjælland gennem den i dag udfyldte Esrum-Alnarp-dal (figur 13-18 og 13-44B).

Under Hirtshals Mildningen for omkring 55.000 år siden voksede gletsjerne i Sydnorge atter ud gennem fjordene. Arktiske forhold dominerede i Kattegat, og klimaet på land blev koldere. Det Hvide Sand fra Ristinge Klint på Langeland og andre lignende sedimenter, blev aflejret på flodsletter eller blæste ind i fugtige lavninger. Vindslibning af sten i jordoverfladen og sandfygning var almindelig, samtidig med at optøning og genfrysning i permafrostens øverste lag fremkaldte dannelse af iskiler og jordflydning samtidig med at isskjoldet i Østersølavningen bredte sig sydover.

En baltisk isstrøm, Ristinge Isstrømmen, rykkede ind over Danmark for knap 55.000 år siden (figur 13-43). Måske skete fremstødet, fordi isskjoldet på grund af længerevarende, mildere klima i Skandinavien var blevet ustabilt længere inde i Østersøen. Samtidig øgedes presset bagfra pga. nye ismasser fra det voksende isskjold.

Isen strømmede gennem Østersølavningen mod vest og kælvede sandsynligvis i Kattegat eller det indre Skagerrak. Sten og grus af sydlig herkomst tabt af isbjerge eller afsat i nærheden af isens randområde findes i de marine lag i Skærumhedeserien. Morænesedimenter fra gletsjeren i den sydlige og østlige del af landet har en karakteristisk rosa farve, som skyldes knuste og udvalsede røde sandsten fra Østersøens bund (figur 13-46).

Isen nåede et stykke vest for den senere Hovedstilstandslinje i det sydlige Jylland. Det er imidlertid usikkert, hvor langt op i det nordvestlige Jylland, den nåede (figur 13-47A).

En isfri periode indtraf efter det første baltiske isfremstød. Det Skandinaviske Isskjolds gletsjere kælvede i Skagerraks dybe rende og i Olsofjordens munding. For 50.000-45.000 år siden trængte det arktiske hav dybt ned i Kattegat og for en kort periode også ind i den vestligste Østersø (figur 13-47B). Imidlertid betød den fortsatte landhævning, at Østersøen atter blev afskåret fra havet og opfyldt af store og små søer. Herefter foregik afvandingen fra Østersølavningen gennem Esrum-Alnarp-dalen (figur 13-47C).

Fra denne periode er 45-35.000 år gamle klit- og søaflejringer fundet i Sønderjylland, ved Limfjorden og på Sejerø, Falster og Møn. Plantevæksten på Sejerø var præget af tundrasteppe og dværgbuskhede med spredte forekomster af polarpil. Rester af enebær på en ældre smeltevandsslette ved Frøslev lige nord for landegrænsen kunne også tilhøre denne mildningsperiode, mens der i det meste af Kattegat og Skagerrak herskede arktiske marine forhold.

Sandsynligvis er nogle af de marine aflejringer indeholdende kuldetilpassede muslinger og foraminiferer, som er fundet på Nordsjælland (Græsted Ler) afsat i perioden mellem Ristinge Isstrømmen og Klintholm Isstrømmen.

Endnu en baltisk isstrøm, Klintholm Fremstødet, nåede de østlige dele af landet gennem Østersøsænkningen for omkring 35.000 år siden (figur 13-43 og 13-47D). Det skete under Sandnes Mildningen, hvor man finder boreale indslag i den arktiske fauna i Vendsyssel. Forklaringen kan være den, at Den Nordatlantiske Strøm med sit lune vand var trængt op langs de skotske og norske kystegne og ind i Skagerrak. Mildningen førte igen til kollaps af, og udstrømning fra, isskjoldet i Østersølavningen.

Fra afsmeltningen af Klintholm Fremstødet omkring 32.000 år til ca. 25.000 år før nu fandtes større isdæmmede søer omkring den vestlige del af Østersøen, og tundrasteppe og dværgbuskhede var almindelig i store dele af Danmark. For en kort periode genindtog det arktiske hav lavningen i Kattegat under den yngre del af Sandnes Mildningen (figur 13-48A). Et stort antal mammuttænder fra denne periode vidner om et rigt dyre- og planteliv i Sydskandinavien.

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Mellem Weichsel.

• Forrige afsnit er Tidlig Weichsel
• Næste afsnit er Sen Weichsel