Efter Elster Istid fulgte en ny varmeperiode, Holstein Mellemistid, der menes at have fundet sted for mellem 410.000 og 390.000 år siden.

Plantevæksten

Søsedimenter, der i tid spænder over hele Holstein Mellemistid, findes langs Elbodalen mellem Kolding og Vejle Fjord. Smeltevandsler fra Sen Elster overlejres her af kalkgytje efterfulgt af kiselalgegytje. Dette viser, at der gennem Holstein skete en kraftig udvaskning af jordbundens kalk, så kun kiselalger kunne trives i søerne.

Pollenstudier viser, at birk og fyr indvandrede først, dernæst udgjorde el, taks og gran en åben skov. Mod slutningen af mellemistiden, da det blev køligere, dominerede fyr igen. Tilstedeværelsen af varmekrævende planter som kristtorn, buksbom og taks tyder på, at klimaet har været varmt og fugtigt. Det er derfor mærkeligt, at de store skovtræer eg, elm, lind og avnbøg kun optrådte i beskedent omfang. Det har været foreslået, at jordbunden fra starten har været fattig på kalk, men det er næppe hele forklaringen. Det fugtige klima har sandsynligvis ført til en hurtig udvaskning af den kalk, der måtte have været i jorden, så der er blevet for surt til de store skovtræer (figur 13-28).

Dyreliv

FIGUR 13-28. Pollendiagram fra Holstein Mellemistid og den efterfølgende Vejlby Mildning.

.

Ved Vejlby i Elbodalen ved Fredericia er der fundet knoglestumper fra en meget stor vildhest, der har hørt til på åbent steppeland, men ellers er danske forekomster af dyrerester yderst sparsomme. Vore sydlige nabolande og De Britiske Øer har spor efter et rigt dyreliv med skovelefant, næsehorn, flodhest, kæmpehjort, bison, løve og bjørn, og fund af primitive stenredskaber viser, at Holstein Mellemistid var befolket af neandertalmennesket.

Holsteinhavet

FIGUR 13-29 (a). Et snit gennem lagene langs klinten ved Kås Hoved i Salling, Nordjylland.

.

FIGUR 13-29 (b). Muslingen Nuculana (tidligere Leda) pernula, der har givet navn til Holstein-aflejringerne i Kås Hoved.

.

FIGUR 13-30. Rekonstruktion af land og hav i Sen Elster Istid og Holstein Mellemistid.

.

Kystklinten ved Kås Hoved er den mest omfattende og velblottede af de yderst få lokaliteter, hvor der træffes havaflejringer fra Sen Elster og Holstein. Den marine fauna i aflejringerne viser, at der her har været uafbrudt sedimentation fra det senglaciale ishav i slutningen af Elster til langt ind i Holstein (figur 13-29).

Den varmekrævende fauna af foraminiferer i Kås Hoved og i talrige boringer i Sønderjylland er rig på arter. Faunaen viser, at forholdene i Holsteinhavet har været boreale, det vil sige omtrent som nutidens, og at der har været ringe vanddybder, i Limfjorden omkring 15-30 m. Det fald i havniveau, som på grund af landhævning begyndte allerede i Sen Elster, accelererede midt i Holstein. Det nøjagtige tidspunkt for det store fald i havniveau er ikke kendt, men den marine fauna og pollenstudier i havaflejringerne viser, at det foregik, mens klimaet endnu var varmt, og skoven var domineret af el og taks.

Fordelingen af land og hav har mindet om nutidens. Dog synes Limfjorden dengang at have været bredere og have haft en langt mere åben forbindelse til Nordsøen med større gennemstrømning end i dag. Der gik muligvis også et sund fra Vesterhavet til Lillebæltsområdet tværs gennem Sydjylland, ligesom der over Slesvig-Holsten og gennem Elbendalen var brede sunde, der forbandt Østersøen og Nordsøen. Dele af det nuværende Kattegat har muligvis været forbundet med Østersøen gennem Storebæltsområdet og Sydsjælland (figur 13-30).

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Holstein Mellemistid.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig