Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Mellem Weichsel

Oprindelige forfattere KLK, MHo og NN-N

Sammenlignet med den tidlige del af sidste istid var Mellem Weichsel en kuldeperiode med stedse mere arktisk klima. Det Skandinaviske Isskjold tiltog i størrelse, og Den Nordatlantiske Strøm blev oftere og oftere svækket og fortrængt sydpå. I de marine aflejringer fra Vendsyssel og Kattegat, der er domineret af arktiske arter, ses ind imellem arter, der vidner om mildere perioder gennem Mellem Weichsel. Andre dele af lagserien indeholder isskurede sten, som fortæller, at isskjoldet overskred området eller nu og da sendte smeltende isbjerge ud i havet. Også det sydlige Kattegat var periodevis havdækket ligesom dele af Nordsjælland, hvor der findes spredte forekomster af marine aflejringer fra forskellige dele af Mellem Weichsel.

At havet kunne trænge dybt ind i Kattegat, trods et globalt havniveau, der lå 50 m eller mere under det nuværende, skyldes en øget indsynkning langs Tornqvist-Sorgenfrei Zonen, idet Det Skandinaviske Isskjold antog en sådan størrelse, at nedpresningen foran isskjoldet kunne opveje den globale havspejlssænkning, der opstod på grund af tiltagende gletsjervækst.

Det danske område blev genstand for flere nedisninger, og i gletsjernes forland fandtes tundrasteppe. I isfrie perioder indvandrede også subarktisk dvægbuskhede, mens der i Østersøens lavere dele fandtes større søer.

Annonce

Det første gletsjerfremstød

Gletsjere fra Det skandinaviske Isskjold invaderede Danmark tidligt i Mellem Weichsel. Det skete under den første periode med stor isvækst i sidste istid. Isen nåede den norske kontinentalskråning, og mod syd overskred den Skagerrak og bredte sig til de nordlige dele af Jylland og dybt ned i Kattegat for ca. 65.000-60.000 år siden (Gundsøre Fremstød, figur 13-43).

Da gletsjerstrømmen i Skagerrak senere brød sammen og blev ført bort som isbjerge til Nordatlanten, trængte havet ind over lavlandet i Vendsyssel og Kattegat (figur 13-44B). Afsmeltningen er dateret til lidt efter 60.000 år før nu. I kystklinterne på Mors i Limfjordsområdet er der fundet aflejringer, der viser, hvordan smeltevandsflodernes høje vandføring efterhånden aftog i styrke, og at området overgik til et landskab med isdæmmede søer, hvori der afsattes lagdelte, finkornede sedimenter (figur 13-45).

 FIGUR 13-45. Foldede og overskudte flager af moler med askelag overlejret af smeltevandsaflejringer fra Mellem Weichsel i Hanklit på Mors. Den kvartære lagserie af smeltevandsflod- og -søsedimenter, der skærer sig ned i de palæogene lag, viser aftagende kornstørrelse opefter som følge af fremadskridende afsmeltning fra en norsk gletsjer, det første gletsjerfremstød i Weichsel. Et fremstød i Sen Weichsel har aflejret moræneler over søsedimenterne, inden hele lagfølgen er blevet deformeret fra nordlige retninger under Hovedfremstødet.

FIGUR 13-45. Foldede og overskudte flager af moler med askelag overlejret af smeltevandsaflejringer fra Mellem Weichsel i Hanklit på Mors. Den kvartære lagserie af smeltevandsflod- og -søsedimenter, der skærer sig ned i de palæogene lag, viser aftagende kornstørrelse opefter som følge af fremadskridende afsmeltning fra en norsk gletsjer, det første gletsjerfremstød i Weichsel. Et fremstød i Sen Weichsel har aflejret moræneler over søsedimenterne, inden hele lagfølgen er blevet deformeret fra nordlige retninger under Hovedfremstødet.

En klimaforbedring kan spores i Skærumhedehavet i Nordjylland (se boks 13-2), hvor der fandtes subarktiske forhold med drivende isbjerge under den såkaldte Hirtshals Mildning. Havet var trængt ind i Kattegat, og der blev skabt forbindelse til de isdæmmede søer i Østersøen tværs over Skåne og Nordøstsjælland gennem den i dag udfyldte Esrum-Alnarp-dal (figur 13-18 og 13-44B).

Under Hirtshals Mildningen for omkring 55.000 år siden voksede gletsjerne i Sydnorge atter ud gennem fjordene. Arktiske forhold dominerede i Kattegat, og klimaet på land blev koldere. Det Hvide Sand fra Ristinge Klint på Langeland og andre lignende sedimenter, blev aflejret på flodsletter eller blæste ind i fugtige lavninger. Vindslibning af sten i jordoverfladen og sandfygning var almindelig, samtidig med at optøning og genfrysning i permafrostens øverste lag fremkaldte dannelse af iskiler og jordflydning samtidig med at isskjoldet i Østersølavningen bredte sig sydover.

Boks 13-3. Mammutsteppen

Tænder og knogler fra mammut, der er spredt over hele den nordlig halvkugle i et bredt bælte inden for såvel som syd for de tidligere nedisede områder viser, at tundrasteppen også kaldet mammutsteppen under istiderne var en ret udbredt vegetationstype. I Danmark er der registreret over 140 fund af mammut.

Planterester i maveindholdet fra 10.000-12.000 år gamle frosne mammutter fra Rusland viser, at det ikke var den nuværende tundravegetation, der holdt liv i mammutsteppens store pattedyr, men snarere en udbredt arktisk og subarktisk græssteppe. Her var sommerens middeltemperatur højst omkring 9-11 °C, og selv med beherskede temperaturer næsten hele året rundt betød lav luftfugtighed, at snedækket var ringe. På denne steppe trivedes mange andre af kvartærtidens store dyr som uldhåret næsehorn, steppebison, kæmpehjort, saiga antilope, moskusokse, rensdyr og vildhest. Græs var altså den primære næringskilde for mammutsteppens store dyr.

 Mammuttand set fra siden.

Mammuttand set fra siden.

Græssers mest næringsrige væv sidder tæt ved jordoverfladen, og det er herfra væksten af nyt plantevæv foregår. Derfor tåler græs et stort græsningstryk. Da det samtidig til dels er stedsegrønt, var der ikke noget løvfald på steppen, så jordoverfladen var ret uisoleret, og de øverste lag af permafrosten blev hurtigt tøet op ved næste sommers vækstsæson. Græsvegetationen var derfor særdeles vel tilpasset steppernes klima og kunne forsyne store bestande af græsædere med føde. Samspillet mellem mammutsteppens vegetation og de store dyr var til en vis grad tovejs, idet frøene ved at blive ædt og ført rundt med dyrene blev spredt og senere sået i en stor klat næring – en god start for opvækst.

Den moderne tundras dværgbuske og mindre træer har i modsætning til græsserne deres mest næringsrige væv siddende i grenspidserne og skudenderne; så de er derfor mere sårbare over for overgræsning. Den moderne tundravegetation har desuden udviklet toksiner som medfører, at et dyr, der spiser for meget af den, får ondt i maven. Det kræver til gengæld energi af planten at opretholde den slags forsvarsmekanismer. Det giftige plantemateriale har desuden svært ved at blive nedbrudt og lægger sig oven på jordoverfladen og isolerer mod solindstrålingen. Det betyder, at sommeroptøningen af de øverste lag begrænses, og at frigivelsen af næringsstoffer mindskes. En tundra som i dag har således ikke kunnet give tilstrækkelig næring til fortidens store flokke af græsædere.

Da afsmeltningen af iskapperne for alvor begyndte, ændredes de fysiske og klimatiske forudsætninger for den tørre og udbredte græssteppe, og dermed blev livsgrundlaget for de store græsædere forringet. Mammutsteppens fauna forsvandt med steppefloraen og samtidig med, at mennesket begyndte at optræde i større antal og med bedre våben.

Et gammelbaltisk isfremstød

En baltisk isstrøm, Ristinge Isstrømmen, rykkede ind over Danmark for knap 55.000 år siden (figur 13-43). Måske skete fremstødet, fordi isskjoldet på grund af længerevarende, mildere klima i Skandinavien var blevet ustabilt længere inde i Østersøen. Samtidig øgedes presset bagfra pga. nye ismasser fra det voksende isskjold.

 FIGUR 13-46 (a). Moræneler fra Ristinge Fremstødets gletsjer har karakteristiske, rosafarvede bånd af udvalsede røde Østersø Sandsten. Her fra en kystklint ved Klintholm på Møn.

FIGUR 13-46 (a). Moræneler fra Ristinge Fremstødets gletsjer har karakteristiske, rosafarvede bånd af udvalsede røde Østersø Sandsten. Her fra en kystklint ved Klintholm på Møn.

Isen strømmede gennem Østersølavningen mod vest og kælvede sandsynligvis i Kattegat eller det indre Skagerrak. Sten og grus af sydlig herkomst tabt af isbjerge eller afsat i nærheden af isens randområde findes i de marine lag i Skærumhedeserien. Morænesedimenter fra gletsjeren i den sydlige og østlige del af landet har en karakteristisk rosa farve, som skyldes knuste og udvalsede røde sandsten fra Østersøens bund (figur 13-46).

Isen nåede et stykke vest for den senere Hovedstilstandslinje i det sydlige Jylland. Det er imidlertid usikkert, hvor langt op i det nordvestlige Jylland, den nåede (figur 13-47A).

En isfri periode indtraf efter det første baltiske isfremstød. Det Skandinaviske Isskjolds gletsjere kælvede i Skagerraks dybe rende og i Olsofjordens munding. For 50.000-45.000 år siden trængte det arktiske hav dybt ned i Kattegat og for en kort periode også ind i den vestligste Østersø (figur 13-47B). Imidlertid betød den fortsatte landhævning, at Østersøen atter blev afskåret fra havet og opfyldt af store og små søer. Herefter foregik afvandingen fra Østersølavningen gennem Esrum-Alnarp-dalen (figur 13-47C).

 FIGUR 13-46 (b). Moræneler fra Ristinge Fremstødets gletsjer har karakteristiske, rosafarvede bånd af udvalsede røde Østersø Sandsten. Her fra en kystklint ved Klintholm på Møn.

FIGUR 13-46 (b). Moræneler fra Ristinge Fremstødets gletsjer har karakteristiske, rosafarvede bånd af udvalsede røde Østersø Sandsten. Her fra en kystklint ved Klintholm på Møn.

Fra denne periode er 45-35.000 år gamle klit- og søaflejringer fundet i Sønderjylland, ved Limfjorden og på Sejerø, Falster og Møn. Plantevæksten på Sejerø var præget af tundrasteppe og dværgbuskhede med spredte forekomster af polarpil. Rester af enebær på en ældre smeltevandsslette ved Frøslev lige nord for landegrænsen kunne også tilhøre denne mildningsperiode, mens der i det meste af Kattegat og Skagerrak herskede arktiske marine forhold.

Sandsynligvis er nogle af de marine aflejringer indeholdende kuldetilpassede muslinger og foraminiferer, som er fundet på Nordsjælland (Græsted Ler) afsat i perioden mellem Ristinge Isstrømmen og Klintholm Isstrømmen.

Endnu en baltisk isstrøm, Klintholm Fremstødet, nåede de østlige dele af landet gennem Østersøsænkningen for omkring 35.000 år siden (figur 13-43 og 13-47D). Det skete under Sandnes Mildningen, hvor man finder boreale indslag i den arktiske fauna i Vendsyssel. Forklaringen kan være den, at Den Nordatlantiske Strøm med sit lune vand var trængt op langs de skotske og norske kystegne og ind i Skagerrak. Mildningen førte igen til kollaps af, og udstrømning fra, isskjoldet i Østersølavningen.

 FIGUR 13-46 (c). Det Hvide Sand fra Ristinge Klint gennemskåret af iskilestrukturer og overlejret af Ristinge Klint Moræne.

FIGUR 13-46 (c). Det Hvide Sand fra Ristinge Klint gennemskåret af iskilestrukturer og overlejret af Ristinge Klint Moræne.

Fra afsmeltningen af Klintholm Fremstødet omkring 32.000 år til ca. 25.000 år før nu fandtes større isdæmmede søer omkring den vestlige del af Østersøen, og tundrasteppe og dværgbuskhede var almindelig i store dele af Danmark. For en kort periode genindtog det arktiske hav lavningen i Kattegat under den yngre del af Sandnes Mildningen (figur 13-48A). Et stort antal mammuttænder fra denne periode vidner om et rigt dyre- og planteliv i Sydskandinavien.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karen Luise Knudsen, Michael Houmark-Nielsen, Nanna Noe-Nygård: Mellem Weichsel i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 18. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=483746

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk