Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Istider og mellemistider (Kvartær)

Oprindelig forfatter Redaktionen

Den yngste del af Jordens historie kaldes Kvartær og inddeles i Pleistocæn, der dækker de forskellige istider og mellemistider, og Holocæn, der er nutidens varmetid. Kvartær omfatter de sidste 2,588 millioner år og kendetegnes ved en vekslen mellem kolde og varme perioder kaldet istider og mellemistider. Disse periodevise ændringer begyndte allerede tidligt i Neogen og er siden Sen Pliocæn tiltaget i styrke.

Betegnelsen Kvartær stammer fra 1800-tallet, hvor Jordens historie blev inddelt i blot fire afsnit.

Selv om Kvartær formelt omfatter de sidste 2,6 millioner år, var den stadige vekslen mellem kolde og varme tidsafsnit, der er periodens kendemærke, allerede begyndt tidligere i Neogen. Siden Sen Pliocæn er klimasvingningernes styrke tiltaget i et sådant omfang, at istider og mellemistider allerede for alvor begyndte at sætte deres præg på den geologiske udvikling på den nordlige halvkugle for omkring 2,6 millioner år siden. Derfor har den internationale, stratigrafiske kommission fastsat, at Tidlig Pleistocæn også omfatter Gelasien, der før tilhørte det yngste Pliocæn, og at Kvartær formelt er en selvstændig periode, der fulgte efter Neogen.

Annonce

I de sidste trekvart million år blev klimasvingningerne så voldsomme, at Nordeuropa omfattende Skandinavien, Baltikum, Rusland, De Britiske Øer og Barentshavet adskillige gange under hver istid blev dækket af store, mobile ismasser. Det såkaldt Skandinaviske Isskjold havde sit udspring i de norsk-svenske fjelde og nåede det danske område et ukendt antal gange. Globale klimaforandringer var ansvarlige for denne udvikling, men klimaet blev selv påvirket af de store kontinentale isskjoldes vækst og afsmeltning, hvilket fik en særlig indflydelse på miljøets udvikling.

Dyre- og plantelivet har måttet underkaste sig disse forandringer, mange arter er bukket under, og andre har tilpasset sig og er vokset i antal. Med menneskets indtog under og især efter sidste istid har en enkelt, intelligent art for første gang i Jordens historie været i stand til at påvirke naturens udvikling på afgørende punkter.

På vore breddegrader medførte klimasvingningerne en stadig vekslen mellem arktisk tundra og tætte løvskove. Med hver kulde- og varmeperiode faldt og steg vandstanden i verdenshavene i takt med, at isdækkerne voksede og svandt ind. Dette medførte skiftevis tørlægning og oversvømmelse af store områder langs kontinenternes rande.

Fra boringer i dybhavet er der fundet spor efter 103 kulde- og varmeperioder, der har afløst hinanden i de sidste 2,6 millioner år, mens lagfølger på land kun viser brudstykker af samme klimatiske udvikling.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Istider og mellemistider (Kvartær) i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 19. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=483703

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk