FIGUR 6-1. Bornholm er det eneste sted i Danmark, hvor grundfjeldet når op til jordoverfladen. Her er det Hammeren på Bornholm, set mod Hammershus Slotsruin.
FIGUR 6-2. Sorgenfrei-Tornquist Zonen er en forkastningszone, der deler Skandinavien, så der nord for zonen er grundfjeld i overfladen mens grundfjeldet syd for er begravet under mange kilometer sedimenter. Bornholm ligger i zonen, og har derfor grundfjeld ved overfladen. Ringkøbing-Fyn Højderyggen er en ryg i grundfjeldet, som man ved Glamsbjerg har boret ned til i 835 m's dybde. Nord og syd for ligger grundfjeldet lavere.
Man kan med god grund spørge, hvorfor grundfjeldet i dag træffes på Bornholms overflade, mens det ligger dybt begravet under det øvrige Danmark. Forklaringen er, at dets nuværende placering er resultatet af en lang historie, hvor jordskorpen er blevet skudt op i rygge og gennemskåret af gravsænkninger i omtrent nordvest-sydøstlig retning.
To strukturer har især præget placeringen af det danske grundfjeld: Ringkøbing-Fyn Højderyggen og Sorgenfrei-Tornquist Zonen.
Ringkøbing-Fyn Højderyggen løber fra VNV til ØSØ. Den er ikke synlig i landskabet i dag, da den er dybt begravet under yngre lag. Kernen i højderyggen er prækambrisk grundfjeld, og derfor kan man træffe højtliggende grundfjeld langs højderyggen og dybereliggende grundfjeld nord og syd for den (figur 6-1).
Boringen ved Glamsbjerg på Fyn, der som nævnt nåede grundfjeldet i 835 m’s dybde, ramte ned i Ringkøbing-Fyn Højderyggen. Det var også tilfældet med en boring ved Grindsted i Vestjylland, hvor man nåede grundfjeldet i 1650 m’s dybde. I begge tilfælde var det gnejs med en alder på omkring 880 og 825 millioner år, så den er fra den yngre del af Prækambrium.
Syd for højderyggen, ved Arnum vest for Ribe, er der i en boring fundet kantede fragmenter af gnejs i en konglomeratisk bjergart i 1800 m’s dybde. Gnejsen er også fra Prækambrium, da den er dateret til omkring 690 millioner år før nu. Lige nord for ryggen er der ved Jelling truffet formodede prækambriske bjergarter i 1900 m’s dybde.
Sorgenfrei-Tornquist Zonen er et ca. 100 km bredt bælte mellem Det Norsk-Danske Bassin og Det Baltiske Grundfjeldsskjold (se Overordnede tektoniske strukturer i det danske område). Det er altså grænsen mellem det ældre skandinaviske grundfjeld, der ses i nabolandenes bjerge, og Danmarks lavland med de noget yngre sedimenter på overfladen (figur 6-2). Det Baltiske Grundfjeldsskjold findes i det sydlige Norge, Sverige, Finland og det østlige Rusland. Bornholm ligger på den sydvestlige rand af dette skjold. Skjoldet er dannet ved en række bjergkædefoldninger i Prækambrium.
Sorgenfrei-Tornquist Zonen gennemskæres af store nordvest-sydøstgående forkastninger, der deler den op i opskudte horste og nedsænkede grave. Bornholm er netop en sådan grundfjeldshorst, der blev hævet op over naboområderne i tidsrummet Øvre Kridt-Paleogen, og som har ligget der lige siden. I Øvre Kridt-Paleogen blev grundfjeldet derfor blotlagt og dets overflade udsat for erosion og forvitring.
Det højtliggende grundfjeld tæt ved Sorgenfrei-Tornquist Zonen er truffet i en boring ved Frederikshavn. I 1300 m’s dybde blev der boret ned i gnejs, som formodes at være af prækambrisk alder.
I Nordsøen er der et lille isoleret område med højtliggende grundfjeld. Det har man ramt i 2500 m’s dybde i Ibenholt-1-boringen. Også dette er prækambrisk og har en alder på omkring 884-781 millioner år.
Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Hvor findes grundfjeldet?.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.