FIGUR 9-28 (a). Tolket seismisk profil i et tværsnit af Central Graven. Tykkelsen af lagene fra Midt-Sen Jura stiger kraftigt ind mod Coffee Soil Forkastningen. Dette viser, at forkastningen var aktiv under aflejringen. Beliggenheden af de to profiler i figur 9-28 (a) og (b) er vist på figur 9-27. Efter Møller og Rasmussen, 2003.

.

FIGUR 9-28 (b). Seismisk profil af Gertrud Graven. Bemærk også her den stærke stigning i lagtykkelse mod øst ind mod forkastningen, der begrænser det asymmetriske bassin. Beliggenheden af de to profiler i figur 9-28 (a) og (b) er vist på figur 9-27. Efter Møller og Rasmussen, 2003.

.

FIGUR 9-29. Tværsnit, der afspejler bassinudviklingen i Sen Jura. Indsynkningen i Central Graven var markant større end i Det Danske Bassin. Efter Andsbjerg m.fl., 2001.

.

Bagå Formationens flodslette- og søaflejringer er de yngste aflejringer fra Jura på Bornholm, så lag fra Sen Jura mangler. Derimod er lag fra Sen Jura truffet i dybe boringer, især i Central Graven i Nordsøen (figur 9-27).

I det danske område begyndte havspejlet gradvist at stige i slutningen af Midt Jura, og deltaerne blev efterhånden oversvømmet. Gennem resten af Jura var der hav næsten overalt i området. I Central Graven kaldes de ældste kystnære, marine lag for Lulu Formationen (figur 9-28).

Den geologiske udvikling i Central Graven og Det Danske Bassin forløb nogenlunde ensartet i Tidlig-Midt Jura, men forløbet i Sen Jura var markant forskelligt i de to bassiner (figur 9-29). Central Graven var udsat for voldsom opsprækning og kraftig indsynkning, hvorimod indsynkningen i Det Danske Bassin var meget mindre. Samtidig lå Det Danske Bassin tæt på Det Baltiske Grundfjeldskjold, og den store tilførsel af sediment herfra betød, at lagserien blev mindre domineret af ler, og at der var adskillige perioder, hvor kysten og dens sandaflejringer vandrede udad i havet.

De første opsprækninger fandt sted over en bred front med dannelse af en række mere eller mindre parallelle gravsænkninger. I de senere faser koncentreredes opsprækningen i stigende grad til den centrale opsprækningszone, mens indsynkningen i de marginale gravsænkninger var langsommere. Dette fænomen kendes også fra jævnaldrende opspræknings-bassiner i Østgrønland og på den vestnorske sokkel.

I Sen Jura blev Haldager Sand Formationens flodsletteaflejringer fra Midt Jura gradvist oversvømmet af havet. I havet blev der aflejret grågrønne sand- og siltsten samt grønsort skifer tilhørende Flyvbjerg Formationen.

I slutningen af Jura aflejredes Børglum Formationens ensformige grågrønne og mørkegrå lersten relativt langt fra kysten, mens der tættere på land blev aflejret grovere lag, der kaldes Frederikshavn Formationen.

Det stigende havspejl gennem Sen Jura bevirkede, at havet bredte sig ind over lokale højdestrukturer, hvor der blev aflejret sand, mens tykke lag af ler blev aflejret på ret dybt vand over det meste af Central Graven. Disse lag tilhører Lola Formationen. I den sydlige del af Nordsøen overlejredes Bryne Formationens flodsletteaflejringer af brun-grå lerlag med tykke kullag dannet i kystnære laguner. Disse lag tilhører Middle Graben Formationen. Der var derefter et kortvarigt havspejlsfald med aflejring af Heno Formationens sand ud for kysten, men ellers fortsatte havspejlsstigningen.

Samtidig dannede ryggene af de enkelte forkastningsblokke tærskler, der forhindrede vandudveksling og cirkulation. Vandmasserne blev lagdelte, og der udvikledes iltfrie forhold ved havbunden. Disse forhold førte til aflejring af ler med et meget højt indhold af organisk kulstof, der især stammede fra planktonalger. Leret tilhører Farsund Formationen, der er let at identificere i borehulsmålinger på grund af den høje gammastråling.

Gammastråling er en af de bjergartsegenskaber, der rutinemæssigt måles i borehuller ved olieefterforskning sammen med bl.a. lydhastighed og elektrisk modstand. Disse målinger giver oplysninger om bjergartstype, porøsitet og eventuelt indhold af olie og naturgas. Gammastrålingen stammer fra indholdet af grundstofferne kalium, thorium og uran. Den mest radioaktive del af Farsund Formationen blev således i mange år kaldt ‘Hot Unit, men er nu omdøbt til Bo Leddet.

Langs mange af de stejle, undersøiske skråninger i gravene blev der aflejret sand og grus af sedimentstrømme. Disse lag kaldes Poul Formationen, og de indeholder i nogle tilfælde store mængder af itubrudte skaller af muslinger og andre bunddyr. Det viser, at de iltfrie forhold primært herskede i de dybere dele af bassinerne, mens der var gode iltforhold på lavt vand over de overskyllede højdestrukturer.

De specielle aflejringsforhold har vist sig at være af meget stor økonomisk betydning, idet de lerlag fra slutningen af Jura, der er rige på organisk materiale, udgør den vigtigste kildebjergart for olie og gas i Nordsøen. Jævnaldrende lag, aflejret under lignende betingelser, er vigtige kildebjergarter i store dele af Nordeuropa og mange andre steder i verden.

Boks

FIGUR 9-27 (a). De vigtigste strukturelementer fra Sen Jura i den danske del af Central Graven. Sammenlign med tværsnittene i figur 9-28A og B. Efter Møller og Rasmussen, 2003.

.

FIGUR 9-27 (b). Tykkelsen af Sen Jura i den danske del af Central Graven. Bemærk den meget kraftige stigning i lagtykkelse ind mod Coffee Soil Forkastningen, der begrænser gravsænkningen mod øst. Sammenlign med tværsnittene i figur 9-28A og B. Efter Møller og Rasmussen, 2003.

.

FIGUR 9-27. A) De vigtigste strukturelementer fra Sen Jura i den danske del af Central Graven. B) Tykkelsen af Sen Jura i den danske del af Central Graven. Bemærk den meget kraftige stigning i lagtykkelse ind mod Coffee Soil Forkastningen, der begrænser gravsænkningen mod øst. Sammenlign med tværsnittene i figur 9-28A og B. Efter Møller og Rasmussen, 2003. Tegning: Chr. Hagen.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Sen Jura.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig