De ældre lag fra Sen Kridt

Mellem Jydegård Formationen fra Tidlig Kridt og lagene fra Sen Kridt findes et hul i lagrækken, idet Bornholmsområdet blev tørlagt og udsat for erosion. Langs Bornholms sydkyst overlejres Jydegård Formationen af havaflejringer fra Arnager Grønsand Formationen, der er fra den ældste del af Sen Kridt. Ved basis af denne formation findes et 40 cm tykt konglomerat, der viser, at havspejlsstigningen i området var meget kompleks (figur 9-42). Havet er trængt ind over Bornholm, og der blev aflejret fossilrigt sand. Sedimentationen ophørte derefter, og havbunden hærdnedes og eroderedes, og de uderoderede knolde blev imprægneret med mineralerne fosforit og glaukonit. Derefter blev aflejringen af sand genoptaget, og historien gentog sig med stop i aflejring efterfulgt af cementering, erosion, fosforitisering og glaukonitisering. Denne gang var aflejringsstoppet imidlertid kortere.

Der var således betydelige svingninger i havspejlet på overgangen mellem Tidlig og Sen Kridt, og aflejringer fra lange tidsrum mangler måske på grund af fald i havspejl, tørlægning og efterfølgende erosion. Det er dog også muligt, at aflejringshastigheden har været meget ringe, måske fordi området lå på en undersøisk højdestruktur, der var isoleret fra tilførsel af ler og sand.

Over konglomeratet findes selve Arnager Grønsand Formationen, der er ca. 85 m tyk. Den består af grågrønt kvartssand, der er fuldstændig gennemrodet af bunddyr. Der er fundet ammonitter, belemnitter, muslinger, snegle, brachiopoder og foraminiferer i formationen. Konglomeratet og Arnager Grønsandet kan ses i klinterne ved Arnager Bugt.

Arnager Grønsand Formationen overlejres af Arnager Kalk Formationen, der er 12-20 m tyk. Den komplekst udviklede grænse mellem de to formationer er blottet i den østlige del af kystklinten ved Arnager by (figur 9-43). Den øverste del af Arnager Grønsandet er gennemsat af grålige gravegange, Thalassinoides, der er dannet af krebsdyr, og et vandret netværk af disse gange kan ofte ses på strandbredden (figur 9-44).

Basis af Arnager Kalk Formationen er markeret af et konglomerat, der ligesom Arnager Grønsands bundkonglomerat består af flere generationer af fosforitiserede og glaukonitiserede knolde (figur 9-45). Det vidner om flere episoder af aflejringsstop, cementering, erosion, mineralisering og genoptagen aflejring. Vidnesbyrd fra andre steder i Nordvesteuropa viser, at der på samme tid over hele regionen var et pludseligt havspejlsfald, der ofte var ledsaget af betydelig erosion.

Arnager Kalk er gråhvid og har en bølget lagdeling, der bedst kan ses efter regnvejr, når kalken antager en mørkere grå farve (figur 9-46). Kalken har et højt indhold af kisel i form af små kugler, der beklæder nåleformede hulrum efter opløste kiselsvampe-nåle. Flintknolde er sjældne, fordi Arnager Kalk ikke har været begravet dybt nok til, at der kunne dannes flint.

Aftryk af fossile kiselsvampe er meget almindelige. Det er muligt, at den bølgede lagdeling skyldes, at tætte krat af kiselsvampe på havbunden har virket som fælder for fint kalkslam. Men bortset fra svampe er fossiler ret ualmindelige i kalken. Store, flade muslinger, der har brugt en sneskostrategi til at leve på den bløde bund, findes spredt i kalken. I den øvre, mere lerede del af formationen er især muslinger mere almindelige.

Arnager Kalk Formationen overlejres af Bavnodde Grønsand. Denne formation er ca. 70 m tyk og består af glaukonitholdigt, leret sand, der er stærkt gennemgravet af organismer og har et stort indhold af muslinger, snegle, brachiopoder og belemnitter. Formationen indeholder flere lag af knoldehærdnet grønsand samt lag af kvartssandsten.

De blev aflejret under stærke storme, hvor sand blev eroderet på lavt vand langs kysten og ført ud på dybere vand. Her sank det til bunds, når stormen aftog.

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet De ældre lag fra Sen Kridt.

• Forrige afsnit er Sen Kridt
• Næste afsnit er De yngre lag fra Sen Kridt