Landet som stenalderbonden mødte

FIGUR 15-4 A). På næringsrig jordbund fandtes en blandskov, hvor lind dominerede sammen med eg, men med mange andre træer iblandet. Denne skovtype er sjælden i Danmark i dag, men findes bl.a. i Draved Skov, Sønderjylland. Foto: P. Friis Møller. B) Procent af pollen fra urter og dværgbuske ca. 6000 år før nu i pollendiagrammer fra 11 danske søer vist i forhold til jordbundens gennemsnitlige indhold af ler inden for en radius på 5 km omkring søerne. Diagrammet afspejler, hvorledes skovene på sandede, næringsfattige jorde var mere åbne end på de lerede, næringsrige jorde.

A. Karl 10. Gustavs tropper går over isen på Lillebælt og fra Langeland til Lolland i vinteren 1657-58, under Den Lille Istid. Kobberstik fra 1670, udlånt af Odense Stadsarkiv.

Dendroklimatologi og Den Lille Istid

Væksten hos træer afhænger bl.a. af tilgængeligt vand og af temperaturen. Især i kølige egne nær temperaturgrænsen for en træarts udbredelse er temperaturen afgørende. I Nordskandinavien afspejler tykkelsen af træringe hos fyr således ganske nøje temperaturen i vækstperioden. Kan man i samme område finde både levende træer, gammelt tømmer i huse og fossile træstammer i moser eller søer, kan man møjsommeligt sammenstykke årringstykkelser langt tilbage i tid. Før målingerne fra de enkelte stammer eller træstykker passes sammen, må man dog tage højde for, at årringenes tykkelse hos et ungt og et gammelt træ er forskellige ved en given temperatur (figur B).

Fra Torneträskområdet i Nordsverige har en række forskere produceret en træringsserie, som går 2000 år tilbage, og som for hvert enkelt år afspejler variationen i sommertemperaturen i området. Fra Danmark eksisterer der en lang træringsserie af eg, som går endnu længere tilbage i tiden, men bl.a. fordi egen ikke er nær sin klimatiske grænse i Danmark, er det vanskeligere at adskille temperaturens betydning fra andre faktorers i den danske træringskurve.

I træringsserien fra Torneträsk kan man se flere klimatiske udsving, bl.a. en kold periode fra slutningen af 1500-tallet til midten af 1700-tallet. Denne periode fremgår også af en fremrykning af europæiske gletsjere og kaldes ofte „Den Lille Istid“. Som periodebetegnelse er „Den Lille Istid“ dog noget upræcis, fordi den ikke overalt begyndte samtidigt, og nogle steder slet ikke kom til udtryk.

Samtidige malerier viser skøjteløbere på den tilfrosne Themsen, og historiske beskrivelser af vinhøsten i Mellemeuropa taler om voldsomme nedgange i udbyttet i sidste halvdel af 1500-tallet. Nogle mener også at se øgningen i hekseprocesser i samme periode som et udtryk for et lidet flatterende behov for syndebukke i en periode med økonomisk nedgang som følge af de dårlige høstår.

Den Lille Istid fik også fatale konsekvenser for det danske rige, og i sidste ende medvirkede den til, at Skåne, Halland, Blekinge og Bornholm blev afstået til Sverige. Den svenske konge Karl 10. Gustav var fra sit felttog i Polen i sensommeren og efteråret 1657 marcheret sejrrigt op gennem Jylland, men blev midlertidigt opholdt ved Lillebælt, hvor den danske flåde hindrede overfarten. I den meget kolde vinter 1657-58 frøs Lillebælt imidlertid til, og Karl Gustav kunne med hele sin hær sætte over, fortsætte videre over isen til Langeland, derfra til Lolland og Falster og endelig angribe og besejre København (figur A). At han på vejen måtte nedkæmpe den danske hær på Lillebælts is, sinkede ham kun lidt. I februar 1658, mindre end en måned efter overgangen ved Lillebælt, blev Roskildefreden underskrevet, hvorved de skånske provinser måtte afgives. Bornholm blev officielt dansk igen i 1660, men man kan kun gisne om, hvordan udfaldet af krigen var blevet, hvis ikke Karl Gustav havde fået assistance fra Den Lille Istids usædvanligt kolde vintre.

B. Julitemperaturer rekonstrueret på basis af målinger i fyrretræringe i de sidste 1500 år, Nordsverige.