Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Fra bondestenalder til nutid

Oprindelig forfatter Redaktionen

 FIGUR 15-1. Plantebælter i Europa 6000 år før nu.

FIGUR 15-1. Plantebælter i Europa 6000 år før nu.

Den geologiske udvikling i Danmark gennem de sidste 6.000 år adskiller sig afgørende fra alle tidligere perioder ved, at mennesket blev en faktor, som i stadigt stigende grad påvirker en række naturlige processer. Historien om denne påvirkning handler i første række om menneskets anvendelse af landskabet til landbrug, som selvfølgelig især har påvirket plantedækket. Men også om indvirkningerne på planters og dyrs udbredelse, jorderosion, næringsstofkredsløb, jordbundsudvikling og klima.

Historien om mennesket som geologisk faktor tog i Danmark sin begyndelse, da landbruget blev indført for lidt under 6000 år siden. Europas kystlinje var dengang i hovedtræk identisk med den, vi kender i dag; afvigelsen var størst i Den Botniske Bugt, hvor landet stedvist har hævet sig op til næsten 100 m siden da.

Naturen så dog anderledes ud end i dag. Skove dækkede hovedparten af landjorden, men moser og kær var også meget udbredt i de mere kølige og nedbørsrige egne af Europa. Og de europæiske plantebælter var noget anderledes fordelt end i dag (figur 15-1). F.eks. havde vort nationaltræ, bøgen, endnu ikke nået sin nuværende store udbredelse, men var hovedsageligt begrænset til de bjergrige centraleuropæiske områder. Rødgran var også meget begrænset i sin udbredelse. Den voksede i Alperne, Karpaterne, og i Rusland til Karelen, men i Norden endnu kun enkelte steder.

Annonce

 FIGUR 15-2. Agerbrugets ekspansion fra Mellemøsten op gennem Europa.

FIGUR 15-2. Agerbrugets ekspansion fra Mellemøsten op gennem Europa.

Op gennem dette skovland bredte landbruget sig fra Mellemøsten, hvor det var opstået senest omkring begyndelsen af Holocæn. Den nyeste forskning fra Eufrat-dalen i det nuværende Syrien tyder endog på, at dyrkning af rug og ærteblomstrede planter var udviklet allerede for 13.000 år siden, altså i Senglacial. Det kan være sket på grund af en klimatisk ændring mod mere tørre forhold, der havde begrænset hyppigheden af de vilde planter, som hidtil havde udgjort fødegrundlaget. Senere ses tegn på forædlede former af hvede og byg og på tæmning af både geder og får.

Fra en langsom ekspansion til det græske område ca. 8000 år før nu, hvor tamkvæg optrådte for første gang, bredte landbruget sig hurtigt til de frugtbare løssjorde i Mellemeuropa i perioden op til 7000 år før nu (figur 15-2). Da landbruget nåede det nuværende Danmarks grænser i en ny ekspansionsbølge for omkring 6000 år siden, var det således ganske veludviklet. Det byggede på dyrkning af nøgen byg, og hvedesorter som emmer og enkorn samt husdyrbrug med får, geder, svin og køer.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Fra bondestenalder til nutid i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 17. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=483785

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk