Trias

Trias startede med en tørlægning af Det Nordtyske Bassin og Det Danske Bassin, så der skete et skift fra de salte havaflejringer i Sen Perm til kontinentale aflejringer i Tidlig Trias. På det tørlagte land blev der aflejret rødlige, anhydritholdige ler, silt- og sandlag i vidt udstrakte, flade flodsletter i et meget tørt og varmt ørkenklima (figur 9-5). Disse lag kaldes Bunter Skifer Formationen.

I boringer ved Tønder er der fundet lag fra Tidlig Trias, der kaldes Bunter Sandsten Formationen. Lagene er blevet aflejret af vinden og i syd- og sydvestløbende floder, som kun førte vand efter heftige regnskyl. I floderne blev der aflejret ler, som blev gennemsat af tørkesprækker, når floderne tørrede ud. Når der atter kom vand i floderne, blev lagene revet op af strømmen, og lerflagerne blev aflejret på flodbunden. Gipskrystaller udskiltes i finkornede, mudrede lag langs floderne samt på de mellemliggende flodsletter.

Det danske område var altså en ørken med floder, der i perioder kunne være tørlagt. Længere sydpå, i den nordlige del af Det Nordtyske Bassin, ændredes miljøet til lavtliggende områder med saltsøer og sumpe. Forekomsten af såkaldt oolitiske kalksten i disse områder er tegn på havets lejlighedsvise indtrængen. En oolitisk kalksten er dannet ved, at hvert lille kalkkorn blev pakket ind i tynde lag af kalk, mens de blev skyllet frem og tilbage på lavt vand. Hver lille kugle ligner et fiskeæg og kaldes derfor en ooid (oos betyder æg).

På overgangen til Midt Trias blev ørkenen i det danske område overskyllet af havet. I denne periode blev Ørslev Formationens stensalt, anhydrit og rødbrune ler aflejret i saltsøer, laguner og lave kystsletter i et tørt, varmt klima.

Derpå blev der aflejret grønt, gråt og rødt ler og grå kalk, der tilhører Falster Formationen. Aflejringen skete i et lavvandet hav, der var begrænset af udstrakte, lavtliggende sletter. Havet trængte ind sydfra og nåede i denne periode sin største udbredelse i hele Trias. Bl.a. blev Ringkøbing-Fyn Højderyggen overskyllet, så der var havforbindelse mellem de to bassiner.

Dernæst skete der igen et fald i havspejlet, og kysten rykkede frem. Først blev Tønder Formationens sand og ler aflejret, og derefter Oddesund Formationen, der består af brunt, gråt og grønligt ler. Midt i Det Danske Bassin blev der inddampet stensalt, og i randområderne anhydrit. I denne periode, hvor der blev aflejret meget tykke lag, begyndte saltlagene fra Sen Perm at flyde. Flydningen skyldtes, som nærmere beskrevet i kapitlet Ørken og salthav (Devon, Karbon og Perm) og følgende afsnit, at saltet havde ringere massefylde end de overliggende lag og samtidig kunne deformeres plastisk, så der dannedes lave saltpuder i undergrunden. De lavninger, der blev anlagt langs pudernes rand, spillede en væsentlig rolle for aflejring af sedimenter i Midt-Sen Trias og Jura.

Et brakvandet hav trængte i Sen Trias ind over det danske område, og der aflejredes gråt ler og stedvist oolitisk kalk (figur 9-6). Lagene kaldes Vinding Formationen. Kystlinjen løb NV-SØ, parallelt med Sorgenfrei-Tornquist Zonen.

I den nordøstlige del af det danske område dannedes der sidst i perioden vidtstrakte, sandede deltaer. Langs kysten blev der aflejret vekslende lag af sand, og kystlinjen blev visse steder gennemskåret af floder, der løb ud i havet. Langs kysten lå der også barriereøer, som afskærmede lavvandede laguner. Længere ude fra kysten blev der aflejret mudder på det dybere vand. Klimaet var nu blevet mere varmt og fugtigt, så de brogede farver forsvandt fra aflejringerne. Tynde kullag blev dannet i tørvesumpe, og planterester er almindelige i aflejringerne.

På overgangen mellem Trias og Jura steg havspejlet, så kysten gradvist rykkede tilbage mod nordøst. Under periodevise fremrykninger af kysten blev den grovkornede Gassum Formation aflejret. I slutningen af perioden blev deltaerne endelig overskyllet, og hovedparten af Danmark blev dækket af et relativt dybt hav, hvor der blev aflejret tykke lag af ler.

Langs Sorgenfrei-Tornquist Zonen fandtes der gennem det meste af Trias et sammenhængende system af sandede og grusede aflejringskegler, der mod sydvest gik over i en vidt udstrakt, sandet slette med flettede floder og spredt bevoksning. Disse grove lag tilhører Skagerrak Formationen. I løbet af Midt og Sen Trias blev de overlejret af finkornede saltsøaflejringer, der hører til Ørslev og Oddesund Formationerne.

Det eneste sted i Danmark, hvor lag fra Trias kan studeres direkte, er ved Risebæk på Bornholms sydkyst (figur 9-7). Lagene afgrænses mod nord af en markant forkastning, der løber parallelt med kysten omkring 50-100 m inde i landet. Lagene syd for forkastningen er sænket ned i forhold til lagene mod nord. Langs forkastningen hælder lagene stærkt mod syd, men bøjer om og ligger næsten vandret i strandkanten. De stejle lag er dannet ved ombøjning langs forkastningen, som det ses på figur 9-6.

Lagene er formodentlig aflejret i Sen Trias. De består af fedt rødt og grønt ler, der oftest er blottet i mindre skred på skråningen. Der findes også lag af grovkornede sandsten og konglomerater (figur 9-8 og 9-9). Sandstenene indeholder ofte mindre lag, der er krydslejrede, hvilket viser, at sandet er blevet aflejret af strømmende vand. Leret indeholder også ærtestore knolde, som består af kalksten. Det er jordbundsknolde, som blev dannet i et varmt og tørt klima lige under jordoverfladen.

De røde og grønne lerlag blev aflejret i udstrakte, lavvandede søer og på flodsletter. Efter heftige regnskyl skar kortvarige flodløb sig ned i de finkornede lag. Knoldene af kalksten og kvarts blev så frilagt og derefter aflejret på flodbunden. Sandet aflejredes i store barrer på lidt lavere vand tættere på flodbredderne ved lavere strømhastigheder.

Selv om Trias-forekomsten på Bornholm er af beskeden størrelse, giver den et udmærket indblik i de aflejringsforhold, der herskede på landjorden i de lange varme og tørre perioder, der karakteriserede Trias i det danske område.

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Trias.

• Forrige afsnit er Hvor findes aflejringer fra Mesozoikum?
• Næste afsnit er Jura