Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Midt Jura

Oprindelig forfatter FSu

 FIGUR 9-24. Kortet viser de store områder, der blev hævet i begyndelsen af Midt Jura i Danmark og tilgrænsende områder. Hævningen ledsagedes og efterfulgtes af udstrakt vulkanisme i den centrale del af Nordsøen og i Skåne. Hævningen betød en afbrydelse af havforbindelserne mellem det arktiske hav og Tethys Oceanet mod syd. De opløftede områder blev udsat for erosion og blev gradvist overskyllet af havet i slutningen af Midt Jura og i Sen Jura. Efter Ziegler, 2000.

FIGUR 9-24. Kortet viser de store områder, der blev hævet i begyndelsen af Midt Jura i Danmark og tilgrænsende områder. Hævningen ledsagedes og efterfulgtes af udstrakt vulkanisme i den centrale del af Nordsøen og i Skåne. Hævningen betød en afbrydelse af havforbindelserne mellem det arktiske hav og Tethys Oceanet mod syd. De opløftede områder blev udsat for erosion og blev gradvist overskyllet af havet i slutningen af Midt Jura og i Sen Jura. Efter Ziegler, 2000.

I Midt Jura blev den centrale del af Nordsøen, Ringkøbing-Fyn Højderyggen, Det Danske Bassin og Bornholmsområdet hævet (figur 9-24). De hævede landområder blev kraftigt eroderet, så Fjerritslev Formationen blev fjernet over store områder.

På den hævede landjord blev der dannet udstrakte flodsletter og deltaer, hvor der blev aflejret sand, silt, ler og tynde kullag. Disse lag findes i Nordsøen som Bryne Formationen, og i Det Danske Bassin kaldes de Haldager Sand Formationen (figur 9-25). I Central Graven var aflejringsområdet begrænset mod øst af den store nord-syd-gående Coffee Soil Forkastning, der afskar Ringkøbing-Fyn Højderyggen. I Sorgen-frei-Tornquist Zonen fortsatte indsynkningen i et meget langsommere tempo trods hævning af de øvrige landområder.

Bagå Formationen

På Bornholm blev også den eroderede top af Sorthat Formationen dækket af sand, ler og kul, der var aflejret i floder, søer og sumpe. Disse lag tilhører Bagå Formationen (figur 9-26).

Annonce

I den øverste del af denne formation, der er blottet i en stor lergrav mellem Hasle og Rønne, viser lagserien markante tegn på kraftige jordskælv. Mellem lag af mørkt ler, hvidt sand og kul findes lag af sandet, strukturløst ler med store, afrundede blokke af forvitret granit. Granittens feldspatkorn blev omdannet til lermineralet kaolinit i det varme og fugtige klima i Midt Jura, og bjergarten er nu så blød, at man kan skære i den med en kniv. Omdannelsen af kaolin er beskrevet i afsnittet Bjergarterne i Bornholms grundfjeld og de følgende afsnit.

I samme niveau i lagserien findes groft, dårligt sorteret grus, overlejret af krydslejret sand, fulgt af vekslende, tynde ler- og sandlag med rødder toppet af tynde kullag. Disse lag blev aflejret i floder, der slyngede sig frem og tilbage over flodsletten. Gruset aflejredes på bunden af flodsengen, hvor strømmen har været kraftigst, mens sandet blev aflejret på indersiden af flodsvingene på lidt lavere vand, hvor strømmen ikke har været helt så stærk. Sand- og lerlagene med spor af planterødder blev aflejret på flodbrinkerne ved høj vandstand, mens kullagene er fra sumpe på den lavtliggende flodslette.

Flere af disse lagpakker, hvis korn bliver finere opad, blev aflejret oven på hinanden under flodslettens langsomme indsynkning. Dette fredelige billede forstyrres imidlertid af detaljer i flodaflejringerne, idet flodbrinkernes vekslende sand- og lerlag ofte er brudt i stykker og nærmest revet over. Efter hver af disse forstyrrende episoder er flodbrinkerne igen blevet bevokset med et tæt plantedække, og der er dannet jordbund med rodhorisonter.

NID-2-256.png

NID-2-257.png

FIGUR 9-26. A) Vekslende lag af ler, sand og kul aflejret i søer, floder og sumpe fra Bagå Formationen i Midt Jura på Bornholm. B) Blokke af forvitret granit i massivt sort og sandet ler i den øverste del af Bagå Formationen. Udløsning af spændinger langs en stor forkastning, der begrænsede flodsletten mod øst, resulterede i kraftige jordskælv, og mudderstrømme med løsrevne blokke af forvitret granit flød ned ad forkastningsskrænten og ud på flodsletten. Foto: F. Surlyk.

Det er nu muligt at konstruere et samlet billede af de forhold, der herskede i Midt Jura på Bornholm under aflejring af Bagå Formationen. En vidt udstrakt flodslette med søer og sumpe dækkede Rønne Graven. Kraftigt strømmende floder løb på langs ad graven, brød lejlighedsvis igennem flodbrinkerne og aflejrede små deltaer ud over den lavtliggende flodslette. Sletten var mod øst begrænset af Rønne Forkastningen, der løb parallelt med den nuværende kyst et par kilometer inde i landet. Øst for forkastningen fandtes et højereliggende landområde med en overflade af granit, der var forvitret i runde former.

Udløsning af spændinger langs forkastningen resulterede i kraftige jordskælv, og mudderstrømme med løsrevne blokke af forvitret granit flød ned ad forkastningsskrænten og ud på flodsletten. Her forårsagede jordrystelserne, at lagene blev deformerede og brudt itu. I de rolige perioder mellem jordskælvene voksede flodbrinkerne igen til med et tæt plantedække. Gentagne jordskælv resulterede på ny i mudderstrømme og ødelæggelse af flodbrinkerne, adskilt af perioder med rolige forhold og genindvandring af en ny flora.

NID-2-254.pngNID-2-253.png

NID-2-255.png

FIGUR 9-25. Aflejringsmiljøer i tre faser af Bryne Formationen fra Midt Jura i Central Graven. Området dækker Søgne Bassinet længst mod nord på figur 9-27A. I løbet af Midt Jura skete der en gradvis udvikling fra en flodslette med mæandrerende floder, over en kystslette med lavvandede søer til en druknet flodmunding med tidevandskanaler. Efter Andsbjerg, 2003. Tegning: Chr. Hagen.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Surlyk: Midt Jura i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 23. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=483998

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk