Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

De ældre lag fra Sen Kridt

Oprindelig forfatter FSu

Lagene i de danske kridtklinter er alle fra den yngste del af Sen Kridt, den del, der kaldes for Maastrichtien (se næste afsnit). Vil man se ældre lag fra Sen Kridt skal man til Bornholms sydkyst.

Arnager Grønsand Formationen

Mellem Jydegård Formationen fra Tidlig Kridt og lagene fra Sen Kridt findes et hul i lagrækken, idet Bornholmsområdet blev tørlagt og udsat for erosion. Langs Bornholms sydkyst overlejres Jydegård Formationen af havaflejringer fra Arnager Grønsand Formationen, der er fra den ældste del af Sen Kridt. Ved basis af denne formation findes et 40 cm tykt konglomerat, der viser, at havspejlsstigningen i området var meget kompleks (figur 9-42). Havet er trængt ind over Bornholm, og der blev aflejret fossilrigt sand. Sedimentationen ophørte derefter, og havbunden hærdnedes og eroderedes, og de uderoderede knolde blev imprægneret med mineralerne fosforit og glaukonit. Derefter blev aflejringen af sand genoptaget, og historien gentog sig med stop i aflejring efterfulgt af cementering, erosion, fosforitisering og glaukonitisering. Denne gang var aflejringsstoppet imidlertid kortere.

 FIGUR 9-42. Sammensat fosforitiseret knold fra Arnager Grønsandets bundkonglomerat. Der ses tydeligt mørke primærknolde og lysere sekundærknolde med en mellemmasse af cementeret grønsand – der alle kan indeholde ammonitter fra tre tidsperioder i Tidlig Kridt. Knoldene repræsenterer således tre transgressioner og regressioner ledsaget af erosion.

FIGUR 9-42. Sammensat fosforitiseret knold fra Arnager Grønsandets bundkonglomerat. Der ses tydeligt mørke primærknolde og lysere sekundærknolde med en mellemmasse af cementeret grønsand – der alle kan indeholde ammonitter fra tre tidsperioder i Tidlig Kridt. Knoldene repræsenterer således tre transgressioner og regressioner ledsaget af erosion.

Der var således betydelige svingninger i havspejlet på overgangen mellem Tidlig og Sen Kridt, og aflejringer fra lange tidsrum mangler måske på grund af fald i havspejl, tørlægning og efterfølgende erosion. Det er dog også muligt, at aflejringshastigheden har været meget ringe, måske fordi området lå på en undersøisk højdestruktur, der var isoleret fra tilførsel af ler og sand.

Annonce

Over konglomeratet findes selve Arnager Grønsand Formationen, der er ca. 85 m tyk. Den består af grågrønt kvartssand, der er fuldstændig gennemrodet af bunddyr. Der er fundet ammonitter, belemnitter, muslinger, snegle, brachiopoder og foraminiferer i formationen. Konglomeratet og Arnager Grønsandet kan ses i klinterne ved Arnager Bugt.

Arnager Kalk Formationen

 FIGUR 9-43. Grænsen mellem Arnager Grønsand og Arnager Kalk markeret af et komplekst konglomerat. Arnager på Bornholms sydkyst.

FIGUR 9-43. Grænsen mellem Arnager Grønsand og Arnager Kalk markeret af et komplekst konglomerat. Arnager på Bornholms sydkyst.

Arnager Grønsand Formationen overlejres af Arnager Kalk Formationen, der er 12-20 m tyk. Den komplekst udviklede grænse mellem de to formationer er blottet i den østlige del af kystklinten ved Arnager by (figur 9-43). Den øverste del af Arnager Grønsandet er gennemsat af grålige gravegange, Thalassinoides, der er dannet af krebsdyr, og et vandret netværk af disse gange kan ofte ses på strandbredden (figur 9-44).

Basis af Arnager Kalk Formationen er markeret af et konglomerat, der ligesom Arnager Grønsands bundkonglomerat består af flere generationer af fosforitiserede og glaukonitiserede knolde (figur 9-45). Det vidner om flere episoder af aflejringsstop, cementering, erosion, mineralisering og genoptagen aflejring. Vidnesbyrd fra andre steder i Nordvesteuropa viser, at der på samme tid over hele regionen var et pludseligt havspejlsfald, der ofte var ledsaget af betydelig erosion.

 FIGUR 9-44. Grenede Thalassinoides krebsdyr-gravegange fra et niveau lige under Arnager Kalks bundkonglomerat. Arnager.

FIGUR 9-44. Grenede Thalassinoides krebsdyr-gravegange fra et niveau lige under Arnager Kalks bundkonglomerat. Arnager.

 FIGUR 9-45. Knold fra Arnager Kalks bundkonglomerat indeholdende mørke fosforitiserede primær- og sekundærknolde i en mellemmasse af hærdnet kalk. Arnager.

FIGUR 9-45. Knold fra Arnager Kalks bundkonglomerat indeholdende mørke fosforitiserede primær- og sekundærknolde i en mellemmasse af hærdnet kalk. Arnager.


Arnager Kalk er gråhvid og har en bølget lagdeling, der bedst kan ses efter regnvejr, når kalken antager en mørkere grå farve (figur 9-46). Kalken har et højt indhold af kisel i form af små kugler, der beklæder nåleformede hulrum efter opløste kiselsvampe-nåle. Flintknolde er sjældne, fordi Arnager Kalk ikke har været begravet dybt nok til, at der kunne dannes flint.

Aftryk af fossile kiselsvampe er meget almindelige. Det er muligt, at den bølgede lagdeling skyldes, at tætte krat af kiselsvampe på havbunden har virket som fælder for fint kalkslam. Men bortset fra svampe er fossiler ret ualmindelige i kalken. Store, flade muslinger, der har brugt en sneskostrategi til at leve på den bløde bund, findes spredt i kalken. I den øvre, mere lerede del af formationen er især muslinger mere almindelige.

 FIGUR 9-46. Arnager Kalk er aflejret i lave banker under indflydelse af bundstrømme og tætte bevoksninger af kiselsvampe, der kan have virket som sedimentfangere. Arnager.

FIGUR 9-46. Arnager Kalk er aflejret i lave banker under indflydelse af bundstrømme og tætte bevoksninger af kiselsvampe, der kan have virket som sedimentfangere. Arnager.

Bavnodde Grønsand Formationen

Arnager Kalk Formationen overlejres af Bavnodde Grønsand. Denne formation er ca. 70 m tyk og består af glaukonitholdigt, leret sand, der er stærkt gennemgravet af organismer og har et stort indhold af muslinger, snegle, brachiopoder og belemnitter. Formationen indeholder flere lag af knoldehærdnet grønsand samt lag af kvartssandsten.

De blev aflejret under stærke storme, hvor sand blev eroderet på lavt vand langs kysten og ført ud på dybere vand. Her sank det til bunds, når stormen aftog.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Surlyk: De ældre lag fra Sen Kridt i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 20. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=483973

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk