Et udmærket sted at studere denne hiatus mellem grundfjeld og sandsten er ved fiskerlejet Listed uden for Svaneke på Nordbornholm (figur 7-6). Her ses, hvordan den bornholmske gnejs skæres af grovkornet Svaneke Granit, Svaneke Granit skæres af en bred diabasgang, og diabasen igen skæres af sprækker, fyldt med en unavngiven, marin sandsten, sandsynligvis fra Tidlig Kambrium. En af feltgeologiens grundlove – nemlig at en skærende bjergart er yngre end den, der skæres – kan bruges her. Lagfølgen bliver da, at gnejsen er ældst, så følger granitten, så diabasen og endelig den marine sandsten.
Gnejs er en metamorf bjergart dannet ved kemiske og mineralogiske ændringer af andre bjergarter dybt i jordskorpen. Bornholmsk gnejs blev dannet under tryk, der svarede til dybder i jordskorpen på mindst 15-20 km, mens temperaturen har været i nærheden af 600 °C. Disse forhold er typiske i kernen af en bjergkæde. Man kender ikke gnejsens alder, men sammenligninger med lignende bjergarter fra Blekinge i Sverige, hvis alder man kender, tyder på omkring 1,7 milliarder år. Svaneke Granit er trængt op i gnejsen senere, og man har dateringer for tilsvarende granitter i Blekinge på omkring 1,4 milliarder år. Svaneke Granits grovkornede tekstur tyder på langsom afkøling i et miljø, der sikkert ikke har været voldsomt forskelligt fra det miljø, gnejsen blev dannet i.
Anderledes ser det ud med diabasgangen, hvis finkornede grænse til granitten demonstrerer en hurtig afkøling i et koldt miljø meget tættere på jordoverfladen. De bornholmske diabaser er dannet i tre perioder fra ca. 1300 til ca. 850 millioner år før nu, og Listedgangen tilhører den yngste generation fra for omkring 900 millioner år siden. De overfladenære sprækker fyldt med sandsten er dannet i et marint miljø tæt ved kysten og repræsenterer altså selve jordoverfladen. Man kender ikke sandstenens alder, men tilsvarende sandsten andre steder på Bornholm har en tidlig kambrisk alder på mellem ca. 540 og 520 millioner år.
Grundfjeldet på Bornholm og andre steder i det sydlige Skandinavien må altså være hævet mindst 15 til 20 km siden gnejsen blev dannet for 1700 millioner år siden og sikkert også siden indtrængning af granitterne for 1400 millioner år siden. Da diabaserne er størknet tæt på overfladen, må det meste af denne hævning have fundet sted for mellem 1400 og 900 millioner år siden. En tilsvarende hævningshistorie kan rekonstrueres for grundfjeldet i resten af Sydskandinavien. Hævningen har medført, at grundfjeldet er blevet nedbrudt af vind og vejr, og overalt er kolossale mængder af nedbrydningsprodukter blevet fjernet fra det sydlige Skandinavien i tidsrummet fra 1400 til 900 millioner år før nu (figur 7-7).
Måske har hævning medført, at Sydskandinavien på et tidspunkt i prækambrisk tid havde et relief, der kan sammenlignes med Alpernes eller Himalayas i nutiden. Ved starten af Kambrium var hele det skandinaviske område nederoderet til en vidtstrakt landslette uden noget topografisk relief. En sådan erosionsflade kaldes et peneplan, og da fladen overlejres af kambriske aflejringer, kendes den som det Subkambriske Peneplan (Subkambrisk = under Kambrium). Peneplanet strakte sig ud over hele den sydlig del af Baltica.
På denne flade udspilledes den palæozoiske aflejringshistorie, som man i dag ser i aflejringerne på Bornholm, i Skåne og under det øvrige Danmark. Det Subkambriske Peneplan er siden blevet udsat for omfattende opsprækning og har gennemgået en kompliceret historie, præget af lokal indsynkning og hævning. Peneplanet kan dog stadig erkendes som en mosaik i Sydsverige, den danske undergrund og det baltiske område, ofte på dybder ned til 5 km i jordskorpen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.