Spidsmus

Spidsmusene er små, langsnudede insektædere. De lange, fremadrettede fortænder danner tilsammen små „pincetter“ hvormed insekter og andre smådyr effektivt pilles frem. Spidsmusene er aktive døgnet rundt afbrudt af mindre hvilepauser. De har et højt stofskifte og behov for proteinrig kost, som de først og fremmest får ved at æde en lang række insekter, edderkopper og andre hvirvelløse dyr. Hvirveldyr indgår også i føden. Dværgspidsmusen æder nemlig lejlighedsvis markmusunger, og den almindelige spidsmus tager både museunger, firben og frøer samt i øvrigt en del planteføde. Også vandspidsmusen supplerer den varierede kost af hvirvelløse dyr med fisk, salamandre, frøer, mus og fugle.

Spidsmusene er territoriale. Når to dyr mødes, vil den ene oftest fortrække, men mere jævnbyrdige dyr vil prøve at dominere hinanden i såkaldte „skrigekonkurrencer“, der med stigende aggression kan ende i kampe (figur 11-2). Skrigene høres især fra ca. midten af juni og frem i forbindelse med, at de tidligste kuld unger bliver selvstændige, territoriale og spreder sig i landskabet. Når de er væk fra det kendte territorium, er de et lettere bytte for rovdyr. Mange rovdyr æder dem imidlertid ikke, fordi de smager dårligt pga. et kirtelsekret. Derfor finder man ofte døde spidsmus liggende frit fremme på veje og stier.