Glatsnogen har været vidt udbredt i Danmark, men ikke almindelig. Den er kendt fra flere steder på Sjælland, Fyn og i Jylland. Det seneste sikre fund blev gjort ved Flyndersø i Jylland (ikke langt fra Hjerl Hede) i 1914, men det er usikkert, om arten derefter skulle være uddød i Danmark. Lokale angiver at have set den flere gange siden ved Flyndersø, senest i 1958, og området er stadig velegnet til arten. På en anden meget egnet lokalitet har to personer uafhængigt af hinanden gjort observationer i 1979 og 1980. Disse observationer er ikke sikre, men virker sandsynlige.

Glatsnogen er vanskelig at finde, fordi den lever meget skjult, omtrent som stålormen. Man finder den lettest ved at søge under sten, metalplader og lignende, ligesom når man skal finde stålorme, men da bestandstætheden som regel er ganske ringe – højst ca. et dyr pr. ha – skal der også meget held til at finde dyret selv på denne måde. I let fugtigt vejr med diset solskin, eller i solskin efter regnbyger, kommer dyrene undertiden op og soler sig direkte på jordoverfladen, og kan da ses. Dyrene på Hjerl Hede er fundet under disse vejrforhold.

Glatsnogen lever for en stor del af andre krybdyr, dvs. firben, stålorme og hugorme. Den kræver områder med solåbent terræn og mange krybdyr, og disse områder skal være sammenhængende over store afstande. Disse krav er vanskelige at få opfyldt i Danmark, men som nævnt er det faktisk tilfældet visse steder.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Glatsnog.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig