FIGUR 13-40. Skematisk fremstilling af vigtige forårstrækruter for fuglene over Danmark.

.

Mange træk- og standfugle anvender det åbne land som opholds- og fødesøgningsområde uden for yngletiden. Det gælder især pibesvane og sangsvane, gæs, visse svømmeænder, rovfugle, visse vadefugle, måger, duer, kragefugle og visse småfugle. Der er ofte tale om meget synlige fugle, der samler sig i store flokke. Nogle æder spildkorn, orm, insekter og andre smådyr, der bliver tilgængelige i forbindelse med de forskellige stadier af markarbejde. Andre gør sig til gode med afgrøderne i forbindelse med såning eller vintergrønne marker med friske spirer, og når afgrøderne modnes.

De store mængder af trækfugle, der forår og efterår passerer landet, koncentreres i særlig grad ved kysterne, da de fungerer som ledelinjer for trækfuglene. Særlig mange landfugle koncentreres ved nord- og nordøstvendte pynter om foråret og ved syd- og sydvestvendte pynter om efteråret (figur 13-40). Her „samles fuglene op“ på deres vej nord- eller sydpå, inden de skal krydse de åbne havområder. Mange hav- og kystfugle koncentreres de samme steder, idet disse arter tvinges rundt om pynter og fremspring, når de vil undgå at flyve over land. Blandt de mest kendte træklokaliteter er Skagen Odde, Blåvandshuk, Fyns Hoved, Rørvig-halvøen, Gilbjerghoved, Amagers sydvestpynt, Stevns Klint, Stigsnæs, Gedser Odde, Hyllekrog på Sydlolland, Sydlangeland og Dueodde på Bornholm.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Vintergæster, trækgæster og andre gæster.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig