Den smukke klyde er nem at kende på sin sorthvide fjerdragt og sit lange, opadbøjede næb. Danmark har 5000 ynglepar og dermed en af Europas største bestande.

Klyden ruger i kolonier på små holme i lavvandede områder med sand- og mudderflader. De største kolonier rummer op til 500 ynglepar. Vadehavet er naturligvis en fremragende biotop for denne fugl, der med sit lange næb er specialist i at „skumme“ vadefladernes børsteorme og andre smådyr. Den forsvarer aggressivt kolonien. Nærmer en krage, sølvmåge, ræv eller et menneske sig, basker klyderne tæt omkring den indtrængende, alt imens de udstøder det gennemtrængende monotone „klyt, klyt, klyt“-skrig.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Klyde.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig