Tinksmeden er hedemosernes og hedekærenes karakteristiske vadefugl. Den er ikke meget større end en stær, men er slankere og har lange ben. Tinksmeden yngler i åbne, næringsfattige hedemoser, og derfor er dens nuværende udbredelse begrænset. Den lever nu kun i ca. 10 jyske hedeområder. Tinksmeden er meget afhængig af, at der er rigeligt med vand i hedemoserne. I fugtige år med høj vandstand i forsommeren yngler op imod 80-90 par, mens bestanden i år med tørke kun er 50-60 par (figur 13-7).

Tinksmeden var ligesom mange andre af de fåtallige hedefugle langt mere udbredt i 1800-tallet. Men i takt med hedernes afvanding, opdyrkning og tilplantning aftog bestanden. Tilbagegangen fortsatte gennem 1900-tallet (tabel 13-1), også efter fredningen af de sidste heder. Kysthederne i Thy rummer nu over halvdelen af landets bestand, og de har derfor afgørende betydning for bevarelsen af arten som dansk ynglefugl.

Boks

FIGUR 13-7 (a).

.

FIGUR 13-7 (b). Antallet af ynglende tinksmede og den årlige variation i nedbørsmængde i Hanstholmreservatet, 1987-2001.

.

FIGUR 13-7 (c).

.
FIGUR 13-7. Antallet af ynglende tinksmede og den årlige variation i nedbørsmængde i Hanstholmreservatet, 1987-2001. Efter Linnet, 2001. Tegning: J. Frimer Andersen.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Tinksmed.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig