Hjejle

Hjejlen med den stemningsfulde og smukke sang er nu vores mest truede hedefugl. Den er den næste i rækken af hedefugle knyttet til det gamle danske kulturlandskab, der vil forsvinde. En undersøgelse udført af Dansk Ornitologisk Forening i 2001 viste, at kun 4-5 par hjejler yngler i Danmark. I 2005-2006 er der kun registreret 1-2 ynglepar.

Hjejlen yngler fortrinsvis på store, åbne hedeflader med sparsom og kort plantedække. Fuglen tåler ikke trævækst på ynglestedet. Der skal være en mosaik af tørre bakker med lavt, sparsomt plantedække og partier med fugtige lavninger. En dansk undersøgelse har vist, at de voksne fugle også er afhængige af nærliggende græsmarker eller enge, hvor de søger føde i yngletiden. Når ungerne er klækket, føres de til fugtigere steder med en lidt højere bevoksning.

Den hedetype, hjejlen kræver, findes nu næsten kun naturligt på de kystnære heder i Thy. Blandt de få hedeområder, hjejlen endnu lever i, er også det militære skydeområde, Borris Hede, i Vestjylland. De fleste andre danske heder er derimod uegnede som ynglested, fordi heden er for tør og vegetationen for ensartet og for høj.

Hjejlen er gået støt tilbage siden midten af 1800-tallet som et resultat af opdyrkning, tilplantning og aftagende græsning af heden. Fuglen var tidligere karakterfugl på de jyske heder, men har været i langvarig tilbagegang (figur 13-6). År 2002 ynglede der kun en håndfuld par, og kun 3-4 lokaliteter tilfredsstiller artens specielle krav (tabel 13-1). Når den ikke allerede er forsvundet som ynglefugl, skyldes det måske, at ynglebestanden suppleres med fugle fra de langt større sydskandinaviske ynglebestande, der under forårstrækket passerer landet.