Nogle af de mest tilpasningsdygtige åbentlandsfugle lever i dyrkede marker. Det er dog kun en håndfuld arter, der har dyrkede marker som deres primære levested. De mest typiske er agerhøne, vagtel, sanglærke og bomlærke. I eller ved landejendomme yngler bl.a. slørugle, kirkeugle, landsvale og stenpikker, der alle er afhængige af åbne arealer til fødesøgning.

Afsnittet fortsætter efter boksen.

Boks

FIGUR 13-23 (a). Antallet af ynglende fuglepar på et økologisk jordbrug sammenholdt med antallet på et tilsvarende konventionelt jordbrug.

.

FIGUR 13-23 (b). Dværgterne i sommerdragt.

.

FIGUR 13-24. Antallet af individer af udvalgte åbentlandsfugle på økologiske jordbrug sammenholdt med antallet på tilsvarende konventionelle jordbrug.

.
FIGUR 13-23. Antallet af ynglende fuglepar på et økologisk jordbrug sammenholdt med antallet på et tilsvarende konventionelt jordbrug. Efter Christensen m.fl., 1996. Tegningen til højre viser dværgterner i sommerdragt. Tegning: J. Frimer Andersen.

Afsnit fortsætter her.

En række af fuglene i landbrugslandskabet er i de senere år gået markant tilbage. Det skyldes, at arealerne med omdrift nu dyrkes så intensivt, at kun et lille antal af hårdføre vilde urter og insekter kan leve her, se kapitlet Det dyrkede land: Præsentation og de følgende afsnit. Når insekter og planter forsvinder fra markerne, fjernes fødegrundlaget for de vilde fugle.

Man kan frygte, at nedgangen vil fortsætte med indførelsen af afgrøder, der med gensplejsning er gjort immune overfor herbicider som f.eks. Round-up. Med dem vil plantegiftene endnu mere effektivt fjerne de vilde, frøbærende urter, der forsyner fuglene med føde om vinteren og er værtsplanter for de insekter, som fugleungerne skal fodres op med om sommeren. En række danske undersøgelser har vist, at marker, der drives efter økologiske principper, både indeholder en større tæthed af de almindelige åbentlandsfugle og en større fuglediversitet. Samtidig får fuglene her flere unger end dem, der lever på konventionelt dyrkede marker (figur 13-23 og 13-24).

I løbet af de seneste årtier er der til gengæld kommet flere krat- og skovfugle ud i det åbne land. Det skyldes, at de træbevoksede biotoper har fået større udbredelse i det åbne land pga. offentlige tilskud til plantning af læbælter, vildtremiser og nye skove. De nye fuglearter i agerlandet, f.eks. ringdue, solsort og bogfinke, er typiske „kantfugle“. De placerer reden i skovbryn, småskove og levende hegn og fouragerer i marker eller i kanten af markerne, hvor vilde urter til en vis grad kan trives. Mange af disse nye „åbentlandsfugle“ er blandt landets talrigeste fuglearter.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Fuglene i landbrugslandskabet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig