Ager-sennep.

.

Blød hejre.

.

Vej-pileurt.

.

Byens planter kan inddeles i tre grupper. Den første er de spontane og naturlige arter, der ved egen hjælp har fundet ind i byen. Den anden gruppe består af de indførte, dyrkede eller forvildede kultur- og prydplanter. Og den tredje gruppe er de indslæbte og eksotiske arter af fremmed oprindelse, der ubevidst er blevet slæbt ind i byen ved transport, import af råvarer mv. I det følgende gives der eksempler fra alle tre grupper.

Uanset hvordan en given plante er endt i byen, synes dennes brosten, cement og asfalt som omtalt i forrige hovedafsnit at være et næsten umuligt voksested for planter. Men standser man op på det lokale fortov eller på pladsen foran rådhuset, kan man i sprækkerne mellem fliserne se lidt grønt – en lille ydmyg plante har kæmpet sig op gennem stenørkenen og overlever her mellem fodgængere, duer, barnevogne og kommunal vedligeholdelse. Efter opdagelsen af den første plante skærpes interessen måske, og man opdager, at der findes flere forskellige vildtvoksende planter mellem brostenene eller langs jernbanesporene.

For at et frø kan spire frem i bylandskabet og blive til en del af byens flora kræves et egnet voksested, f.eks. blotlagt råjord på en byggeplads, muldbede i byparken, en sand- eller grusbunke, sprækker i asfalten eller et tyndt muldlag i kanten af en nedløbsrist, som er opstået ved omsætning af visne blade gennem året. Mere permanente voksesteder for byens vilde planter kan findes, hvor mennesket i forvejen har bestemt, at der skal vokse planter – i parkernes bede, på græsplænerne i villahaverne eller sågar i en altankasse i 4. sals højde.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Planterne og deres tilpasninger.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig