Moser og enge rummer både landlevende (terrestriske) og vandlevende (akvatiske) smådyr. Nogle akvatiske arter tilbringer hele livet i vand huller, grøfter og lign., f.eks. fladorme, dafnier, vandmider, vandbiller. Andre er vandlevende i nymfe- eller larvestadierne, men luftlevende som voksne, f.eks. døgnfluer, guldsmede, dansemyg. Sidstnævnte lever sammen med – og for guldsmedenes vedkommende til dels af – de egentlig terrestriske former. Der er dog en glidende overgang mellem terrestriske og akvatiske dyr, idet flere af de landlevende arter viser udprægede tilpasninger til det vanddominerede miljø – de kaldes semi-akvatiske. De egentlig akvatiske dyr omtales ikke nærmere her, men beskrives i bindet om de ferske vande.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Smådyrene og deres tilpasninger.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig