Tidligere blev de ferske enge som nævnt primært udnyttet til produktion af hø, som blev slået med le. Ferske naturenge med høslæt kan rumme et meget stort antal plantearter, op til ca. 40 forskellige arter pr. m2. Denne driftsform anvendes stadig nogle få steder, men som regel bliver vegetationen slået med grønthøster. Til naturplejeformål anvendes dog ofte mindre redskaber som le, fingerklipper eller buskrydder (figur 4-19).
Enge med traditionelt høslæt gødskes sjældent og er ofte ikke særlig produktive. Slættet udføres som regel én gang om året midt om sommeren.
Efter slæt tørres det afskårne materiale i bunker, f.eks. på den soleksponerede ådalsskrænt. Høet anvendes som husdyrfoder eller strøelse.
Hvis der slås græs flere gange om året på engen, og det afslåede materiale anvendes med det samme uden at blive tørret, kaldes det græsslæt. Det afslåede materiale anvendes umiddelbart som grøntfoder, konserveres som ensilage – i vore dage ofte i wrapballer – eller danner grundlag for produktion af græspiller til grovfoder. Enge, der anvendes til græsslæt, kalkes og gødskes rigeligt, og der isås kulturgræsser. Sådanne enge falder ind under kategorien kulturenge.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.