FIGUR 6-20. Hvidplettet voksedderkop (Steatoda albomaculata) holder til på vegetationsfattige stensletter på heder. Edderkoppens foretrukne temperaturområde blev bestemt i laboratorieforsøg, hvor individer frit kunne vælge mellem forskellige temperaturer. Dyrenes placering blev observeret hvert halve minut. Edderkopperne foretrak temperaturområdet 35-45 °C.

.

FIGUR 6-21. Aktivitetsdiagram for den lille løbebille Amara infima. Sommeraktiviteten er meget lav, men hen på efteråret, når temperaturen falder og jordfugtigheden stiger, begynder den egentlige aktivitetsperiode.

.

Sandfladernes ørkenagtige forhold afspejles i smådyrenes adfærd. Mange af arterne har en meget høj temperaturpræference – edderkoppen Steatoda albomaculata foretrækker således 35-45 °C (figur 6-20, forrige side) og ørkenskyggebillen Opatrum sabulosum ca. 30-35 °C. Sidstnævnte er samtidig udpræget tørkeelskende.

Selv for varme- og tørkeelskende arter kan mikroklimaet dog blive for barsk. De må da søge skjul i den køligere lyngvegetation, under en sten eller nede i sandet. Ørkenskyggebille og sandspringer (Cicindela) kan desuden strække benene og ved at „stå på tæer“ hæve kroppen en smule og derved mindske nærkontakten med den varme sandoverflade. Nogle insekter undgår den værste sommerhede ved at være nataktive eller ved at henlægge aktiviteten til forår og efterår (figur 6-21).

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Dyrenes tilpasninger.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig