FIGUR 6-13. Tyttebær og revling på Nørholm Hede i område under tilgroning med træer.

.

Revling er den næstvigtigste planteart på hederne – i det mindste i Vestjylland. Den dominerer især i de sene successionsstadier, når heden er blevet gammel. Her må de andre planter indrette sig efter revlingen. Revling vokser især nord for Danmark og har sin sydgrænse i Nordtyskland, den foretrækker de lidt mere kystprægede forhold. Planten er tolerant over for salt og vind, men tåler ikke for fugtig jord.

Revling producerer meget færre og meget større frø end hedelyngen. Frøene kommer derfor ikke så vidt omkring, og fremspiring af revling er derfor langt mere sporadisk. Når først planten er spiret, formerer den sig overvejende vegetativt med lange rodslående skud, som kan overvokse andre arter. Det er en langsom proces, og i lang tid efter, at revling har invaderet et område, ser man den derfor i mosaik med andre arter (figur 6-13). Efter mange år kan revling imidlertid danne et tykt tæppe, som udelukker de fleste andre arter på heden. Planterne har ikke som hedelyng en maksimal alder, så revlingtæppet kan bevares i mange år.

Revling er følsom over for en række forstyrrelser. Den dør fuldstændig ud efter brand, og den er meget følsom over for dyrenes tramp og anden færdsel. Derimod ædes den ikke af hverken husdyr eller vildt. Revling skades af frost- eller tørke, og den kan da dø ud på større arealer. Et tæt dække af revling er derfor tegn på, at heden har ligget hen uden forstyrrelser gennem længere tid.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Revling.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig