Klokkelyng kan tåle, at jorden er vanddækket og kan i hedemosernes randzone dominere og danne egentlig klokkelynghede (figur 6-8). De danner dog sjældent større flader, men forekommer i lavninger på heden eller i et bælte langs grøfter eller omkring vandhuller. På tørrere hede kan der af og til være en indblanding af enkelte planter. Veludviklede klokkelyngheder findes på Lønborg Hede og Nørholm Hede i Vestjylland. Andre eksempler er Hulsig Hede syd for Skagen, Hanstholmreservatet i Thy, og Borris Hede og Harrild Hede i Midtjylland (figur 6-12).
Regenerationen sker hyppigt ved, at nedliggende grene slår rod. I lighed med hedelyng har planten også en stor frøbank af små, langlivede frø. Brand forynger vegetationen, da den villigt skyder igen fra rødderne eller basis af stammen.
Frøene spirer også villigt efter forstyrrelser af tørvelaget, f.eks. efter brand eller tørveskrælning. Dog ser frøene ikke ud til direkte at blive stimuleret af brand som hedelyngs frø. Klokkelyng kan klare moderat græsning, men tåler dårligt et højt græsningstryk.
Planten tåler en vis overskygning og vokser derfor også i våde heder, der er under tilgroning med træer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.