Kongenshus Hede

Kongenshus Hede er et stort sammenhængede hedeareal på 12 km² beliggende på en hedeslette gennemskåret af smeltevandsslugter. Jordbunden består af sandede smeltevandsaflejringer fra sidste istid. Her udviklede plantedækket sig gradvist fra arktisk tundravegetation til skov. Lyngheden er dannet langt senere med hedebøndernes udpining af jorden. Kongenshus Hede er en rest af den over 50 km² store Alhede sydvest for Viborg, som i dag overvejende er fladt landbrugsland. Heden her blev fredet i 1953 og bliver i dag plejet med fåregræsning – træopvæksten er ringe (figur 6-36).

På Kongenshus Hede kan man få et indtryk af det åbne hedelandskabs ensformighed og de store vidder. Samtidig får man ved Stabelbakkerne og omkring Resenbækdalen indtryk af fortidens landskabsformende processer. Stabelbakkerne er en markant terrasseskrænt dannet under den sidste del af istiden, da Karup Å var en stor, brusende smeltevandsflod. Resenbækdalen er en markant forgrenet regnvandskløft, der skærer sig ind i hedefladen.

Selv om det er hedelyng, der dominerer vegetationen, kan man finde de fleste typiske hedeplantesamfund. På de tørre sydvendte skråninger vokser hedemelbærris og håret visse; på nordsiderne er der blåbær, og på mere fugtige steder revling og tyttebær og med tiltagende fugtighed klokkelyng. Specielt interessant er det at se, hvordan tidligere dyrkning og andre kulturspor har påvirket vegetationen. Et godt eksempel kan ses på arealerne syd for Kongenshus Hotel. Her skærer vejen gennem de marker, der blev opdyrket af pioneren von Kahlen i 1754, og som blev opgivet omkring århundredeskiftet. Det er et fint eksempel på en opgivet mark med guldblomme og kattefod. Ved Kongenshus Hotel er der et museum, der fortæller om arbejdet med hedens opdyrkning, dens dyr og planter.