Tørgræsland findes på kalkrige, og oftest sandede, jorde med et tørt mikroklima. Typen udvikles især på sydvendte skrænter i Storebæltsregionen, hvor kombinationen af eksponering, dræningsforhold og et tørt lokalklima favoriserer plantearter, som har deres hovedudbredelse mange tusinde kilometer syd og sydøst for Danmark (se tabel 5-3).

Afsnittet fortsætter efter boksen.

Boks

FIGUR 5-22. Sydvendt erosionspræget tørgræsland på Helgenæs med bidende stenurt.

.
FIGUR 5-22. Sydvendt erosionspræget tørgræsland på Helgenæs med bidende stenurt. Foto: R. Ejrnæs.

Afsnit fortsætter her.

Vegetationen består ofte af en mosaik af store tuer af eng-havre, glat rottehale eller mark-bynke og mere åbne pletter, hvor enårige plantearter og løgplanter finder plads. Både med hensyn til vegetationens struktur og artssammensætning er tørgræsland den danske vegetationstype, der minder mest om stepperne i Sydøsteuropa. Typiske for typen er vild løg, bidende stenurt og sand-løg samt enårige arter som sand-rottehale og blød hejre. En del af de sjældne tørgræslandsplanter er netop også enårige, f.eks. knopnellike og enblomstret fladbælg, mens andre er flerårige som due-skabiose og grå potentil (figur 5-22).

Der er ikke mange arter af mosser og svampe knyttet til tørgræsland, men dem, der findes, er specialister, f.eks. steppe-bruskhat og trefarvet bruskhat. Blandt mosserne er det mest små topfrugtede, kortlivede arter, man finder – arter fra slægter som skægtand, krusmos, bryum og snotand (Barbula, Weissia, Bryum og Tortula).

TABEL 5-3. Typiske plantearter i de fire typer af græsland. Over stregen er nævnt arter, der er almindelige eller ligefrem dominante, i vegetationen, men som også kan forekomme i andre typer af græsland, samt i andre vegetationstyper, f.eks, enge eller heder. Under stregen er nævnt arter, som er mindre hyppige i vegetationen, og som ofte er mere snævert knyttet til typen.
Tørgræsland Kalkgræsland Surgræsland Sandgræsland
bidende stenurt blød hejre femhannet hønsetarm gul snerre mark-bynke almindelig hundegræs almindelig knopurt eng-havre knold-rottehale stor knopurt almindelig hvene almindelig syre bølget bunke mark-frytle tormentil blåmunke smalbladet høgeurt sandskæg sand-star smalbladet timian
glat rottehale knopnellike liden sneglebælg sandløg voldtimian vår-ærenpris blodrød storkenæb blågrøn star dansk kambunke håret viol hjertegræs lav tidsel guldblomme hunde-viol kattefod krat-fladbælg læge-ærenpris plettet kongepen sand-frøstjerne strand-fladbælg nikkende kobjælde baltisk svingel aks-ærenpris

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Tørgræsland.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig