FIGUR 5-23. Mange steder er græsningen ophørt og skrænterne groet til med roser, tjørn, æble, slåen, benved, elm og ask.

.

På græssede arealer er tilgroning med krat en naturlig proces, som dog kan gå uhyre langsomt. store græsgange med fritgående dyr er derfor ofte en mosaik af helt åbne arealer og mere eller mindre tætte krat. De tætte krat er meget skyggefulde, så kun få arter af mosser og karplanter kan leve der (figur 5-23). Krattene kan til gengæld være vigtige levesteder for svampe og fugle, og man finder hyppigt store gamle grævlingegrave i græsningskrat på skrænter.

De træer og buske, som dominerer de gamle krat, f.eks. tjørn, æble og roser, har meget letnedbrydeligt løv, hvilket resulterer i en meget muldrig jordbund. Kombinationen af muldrig jordbund og det varme mikroklima, som særligt forekommer i krat på sydvendte skrænter, giver optimale levevilkår for svampearter, som har deres hovedudbredelse i Sydeuropa – eksempelvis varmeelskende arter af stjernebolde og parasolhatte.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Græsningskrat.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig