Andre planteædere

Græshopperne er absolut ikke de eneste planteædere blandt insekterne. Hvis man hen på sommeren kigger nærmere på kløverblade, vil man meget ofte se talrige små, mere eller mindre halvcirkelformede indsnit i randen (figur 5-27). De er gnavet af bladrandbiller, som er små (3-5 mm), kortsnudede snudebiller med uanseelige brune og grå farver (figur 5-27). Kun de voksne bladrandbiller lever af blade, hvorimod de underjordiske larver æder de ærteblomstrede planters rødder. Blandt de mange bladrandbillearter er den almindeligste – måske den hyppigste danske snudebille overhovedet – stribet bladrandbille (Sitona lineatus). Den lever stort set overalt, kan angribe næsten alle ærteblomstrede planter og er undertiden et alvorligt skadedyr på ært og kløver. Der er dog også mere kræsne bladrandbillearter, f.eks. den sjældnere Sitona ononidis, som især findes på soleksponerede havskrænter, hvor den mest lever af krageklo.

I græsland er der mange blomster. De giver eksistensmulighed for insekter, der lever af pollen (blomsterstøv) eller nektar og derved også bestøver blomsterne. Mange af disse insekter kan udnytte adskillige blomsterarter. Da de fleste desuden flyver godt, kan de være hyppige i enhver type af græsland, selv om de egentlig kun er „turister“. Honningbien (Apis mellifera), hvis bistade jo ikke behøver stå i selve græslandet, er ét eksempel. Mange andre findes blandt svirrefluerne, f.eks. sumpsvirrefluer (af slægten Helophilus, figur 5-28). Larverne lever ganske vist på fugtige steder, men de voksne fluer kan findes stort set overalt, hvor der er blomster.