Hvor unik er de dyrkede markers insektfauna?

I dag ved vi altså meget om de dyrkede markers insektfauna. Vi kan så vurdere, om de dyrkede markers fauna er et unikt indslag i den danske insektfauna? Svaret er både ja og nej. Nej, fordi langt de fleste af markernes insekter også findes almindeligt i andre – især lysåbne – naturtyper som græsdiger, læhegn, enge, overdrev, vejrabatter, haver, ruderater, sandstrande og klitter. Ja, fordi visse afgrødearter og ukrudtsarter helt overvejende findes i dyrkede marker, og med dem de planteædende insekter, der lever af dem. Om det gør dem bevaringsværdige, er en anden sag. Få vil mene, at coloradobillen, et sjældent skadedyr i kartofler, bør sikres i den danske insektfauna..

I evolutionært lys er markerne som levested af ret ny dato. Man forestiller sig derfor, at markernes insektfauna er sammensat af oprindelige, danske arter fra forskellige andre naturtyper. Herfra har de blot medbragt egenskaber, der passede godt til det usikre miljø i markerne, typisk høj formeringsevne, stor mobilitet og hurtig vækst.

Netop i landbrugslandet findes der dog også mange insekter med en næsten global udbredelse – det gælder både skadedyr og andre arter. Mange af de almindelige danske markinsekter findes i hele det nordvesteuropæiske område eller endda i hele den nordlige tempererede zone, inkl. USA og Canada – delvist også i Australien og New Zealand. Det skyldes delvist forhold ved arterne selv, bl.a. deres store antal og deres store mobilitet – de bliver ført rundt i lufthavet – samt deres store tilpasningsevne, der gør, at de let etablerer sig nye steder. Samtidig er afgrøderne og driftsformerne ens i hele det tempererede klimabælte, og det gør levevilkårene ret ens, og endelig foregår også en stor udveksling af planter, jord og maskiner over store afstande, hvor små insekter let kan følge med. Fænomenet kendes naturligvis bedst fra globalt udbredte skadedyr, som netop coloradobillen, men det er faktisk mere generelt.