Markernes smådyr og deres tilpasninger
Antal, diversitet og artssammensætning
I 1970'erne begyndte mange at sætte spørgsmålstegn ved det moderne landbrugs driftsformer med dræning, nedlæggelse af markskel, marksammenlægninger, specialisering og pesticider. Miljøfolk brugte betegnelsen „den store hvedeørken“ om de kæmpestore, tætte, struttende og ukrudts- og sygdomsfri hvedemarker (figur 9-35). Bag betegnelsen lå, at nok stod der masser af afgrøde, men så var der heller ikke andet.
Går man i dag midt i juni gennem en tæt og renholdt hvedemark, ser man da også umiddelbart kun meget lidt dyreliv. Det er derfor relevant at stille spørgsmålet, om der overhovedet er nogen arter, der kan leve i intensivt dyrkede marker, og – i bekræftende fald – hvor og hvornår de er der, og med hvilke bestandsstørrelser og hvilken artsdiversitet.
En undersøgelse af 25 normalt sprøjtede danske kornmarker viste faktisk betydelige mængder af insekter, voksne plus larver. I starten af juni var der ca. 440 individer pr. m2, og det steg til ca. 920 individer pr. m2 i slutningen af juni. Kontrolforsøg viste dog, at uden sprøjtning ville niveauet være betydeligt højere. Sprøjtningen medførte således færre dyr af de fleste grupper – gennemsnitligt 40 % færre af tyndhudede, hurtigtvoksende og derfor sårbare larver, men dog også 20-25 % færre af de mere robuste voksne insekter.
Nogle grupper er meget talrige og altid meget dominerende (figur 9-36). Det gælder især bladlus, springhaler, biller, tovinger (fluer og myg) og årevingede (snyltehvepse). Også hyppige, men lidt mindre talrige, er edderkopper, tæger og cikader.
Artsrigdommen var også større end man ville forvente af en „hvedeørken“. I løbet af de fire år, undersøgelsen stod på, blev der fundet over 500 insektarter, selv om ikke alle insektgrupper blev undersøgt. Det samlede artsantal kan derfor let have været 50 % højere. I slutningen af juni kunne man i hver prøveflade på 0,75 m2 finde i gennemsnit 29 insektarter som voksne og 11 arter som larver.
Visse arter er til stede i næsten alle marker – ofte talrigt – og er tydeligvis karakteristiske „markarter“. Tabel 9-9 viser de mest talrige larver og deres fødeniche. Insektarter, hvis føde forekommer i meget stor mængde i markerne, har mulighed for at blive meget talrige. Flere af de talrigeste arter er da også knyttet til selve afgrøden, f.eks. korn (figur 9-31). Det gælder nogle få arter af bladlus, især kornbladlus, Sitobion avenae, men også græsfluerne Opomyza florum og O. germinationis, cikaderne Jaavasella pellucida og Streptanus aemulans og kornbladbillen Oulema melanopus.
Rovdyr som rovbillerne Tachyporus og Aleocharinae, tæppespindende edderkopper, bl.a. Erigone atra, og små snyltehvepse er også meget talrige – i bladlusår ikke mindst bladlusparasitioderne Aphidius. Svampeædende biller og fluer er en anden stor gruppe, bl.a. arterne Orthoperus brunnipes, Atomaria atricappilus og andre Atomaria, skimmelbiller som Cortinicara gibbosa, andre Corticaria og Enicmus transversus og tovinger som eddike-, spidsvinge- og løvfluer (Drosophilidae, Lonchopteridae og Lauxaniidae) og de små sørge- og galmyg (Sciaridae og Cecidomyidae).
Det meste af det, man ved om markernes insekter, stammer fra konventionelt dyrkede kornmarker, som da også stadig er en dominerende afgrødetype. Mange af de nævnte insektarter, især blandt rovdyr og svampeædere, går dog igen i andre afgrøder og driftsformer, f.eks. økologisk jordbrug. Enkelte arter varierer dog markant mellem egn, marker og år, afhængig af afgrøden – f.eks. afgrødens skadedyr – af afgrødevarigheden – f.eks. pløjefølsomme arter, af driftsformen, husdyrholdet og meget andet.
Larver fundet i kornmarker | Insektgrp. | Føde | Procentdel af alle larver | |
---|---|---|---|---|
Tachyporus spp. | Rovbille | Bille | Bl.a. svampeædende | 43 |
Stilbus testaceus | Phalacridae | Bille | Snævert svampeædende | 16 |
Cortinicara gibbosa | Skimmelbille | Bille | Snævert svampeædende | 12 |
Atomaria spp. | Cryptophagidae | Bille | Snævert svampeædende | 8 |
Gastrophysa polygoni | Pileurt-bladbille | Bille | Planteæder – tokimbl. | 3 |
Stephostethus lardarius | Skimmelbille | Bille | Snævert svampeædende | 3 |
Carabidae spp. | Løbebille | Bille | Rovdyr – alt muligt | 2 |
Dolerus spp. | Bladhveps | Årevingede | Planteæder – enkimbl. | 2 |
Aleocharinae spp. | Rovbille | Bille | Rovdyr – alt muligt | 2 |
Lonchopteridae spp. | Spidsvingeflue | Fluer/myg | Snævert svampeædende | 1 |
Exolygus rugulipennis | Blomstertæge | Tæger | Planteæder – alt muligt | 1 |
Chrysopa spp. | Guldøje | Netvinger | Rovdyr – især bladlus | 1 |
Syrphidae spp. | Svirreflue | Fluer/myg | Rovdyr – især bladlus | 1 |
Oulema melanopus (L.) | Korn-bladbille | Bille | Planteæder – enkimbl. | 1 |
Vejviser
Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Markernes smådyr og deres tilpasninger.
- Forrige afsnit er Høstens betydning
- Næste afsnit er Hvor unik er de dyrkede markers insektfauna?
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.