Muligheder for at redde nogle af de vilde markplanter

Ukrudtsmængden i konventionelt dyrkede marker er som nævnt ovenfor højest i markens randzone. Randzoner i kornmarker uden ukrudtsbekæmpelse kunne derfor være en metode til at beskytte nogle af de vilde planter (og dyr) på markerne (figur 9-11).

De randzoner, der har det højeste naturpotentiale, findes på soleksponerede, sandede jorder med kvægbedrifter. I Danmark blev sprøjtefri randzoner lanceret med det formål at beskytte såvel den spontane flora af bredbladede urter – både sjældne og almindelige arter – som dyrelivet og de samlede fødekæder. I forbindelse med tilskudsregler fra EU er den sprøjtefri randzone administrativt sat til 20 m og det primære formål er at beskytte vandmiljøet imod bekæmpelsesmidler.

Sprøjtefri randzoners evne til at beskytte sjældne vilde planter i marken er blevet dokumenteret i Tyskland, Schweiz, Østrig og England. Her i landet har vi ikke haft tilstrækkeligt kendskab til forekomsten af sjældne, vilde arter til at kunne undersøge dette aspekt. Sjældne plantearter i marken forekommer dog primært på tør bund i markens randzone. Ager-stenfrø, gærde-valmue og krumhals er således især knyttet til markkanten (figur 9-12).

Ved etablering af sprøjtefri randzoner i kornmarker kan mængden af vilde planter efter fem år komme op på sammen niveau, som markerne havde midt i 1960'erne (figur 9-9). Antallet af plantearter inden for et givet areal bliver dog ikke forøget i samme takt (figur 9-10). Ved genopretning af naturen i omdriftsmarkerne er det således forholdsvis let at øge individmængden af de arter, der allerede findes. Det er meget sværere at øge mangfoldigheden af arter. Det forudsætter nemlig, at nye arter kan sprede sig dertil, og at de har mulighed for at etablere sig.