Den oprindelige, vilde flora på markerne var tilpasset de forskellige miljøer, som jordbunden betingede. Jordbunden på omdriftsmarkerne har nu fjernet sig stadigt mere fra forholdene på de oprindelige naturarealer. Fugtige pletter i marken er blevet drænet, og marken bliver kalket og kunstvandet. Derved udjævnes de lokale jordbundsbetingede forskelle, f.eks. med hensyn til surhedsgrad, humusindhold og plantetilgængeligt vand, som er vigtige for variationen i floraen. Dertil kommer anvendelse af mergel, gødning og ukrudtsmidler, bedrifttypespecialisering, afgrødespecialisering og færre landmænd til at bestemme – alt sammen forhold, der har indsnævret og ensrettet de vilde planters økologiske leverum.
Arter, der er særlig knyttet til kårforhold, som ikke længere er udbredte, er derfor blevet sjældnere. Således forekommer arter, som har deres oprindelige voksested på steder, hvor jordbunden er ugunstig for intensiv landbrugsdrift såsom tidvis våde arealer, vældmoser, klitter, strandoverdrev, fugtige enge, tørre åbne kratbakker og klitheder, stort set ikke længere på de dyrkede marker.
Også på landsplan er miljøforholdene på markerne blevet mere ensartede. De mere ensartede dyrkningsmetoder og udviskningen af de naturbetingede jordbundsforskelle har skabt stort set ens økologiske betingelserne for ukrudtsfloraen over hele landet. De artsmæssige forskelle i Vest- og Østdanmarks vilde markflora er derfor blevet mindre (tabel 9-2). Vegetationen bestå nu af arter, der trives godt med meget næring, som klarer sig godt i vintersæd, og som er mindre følsomme over for de anvendte ukrudtsbekæmpelsesmidler. Særlig begunstigede er græsarter som vindaks, almindelig kvik, almindelig rapgræs, enårig rapgræs og gold hejre, der enten når op i lyset over afgrøden, eller som kan tåle skyggen i bunden af den tætte afgrøde.
Kun meget markante forskelle mellem sand og ler – eller måske klimatisk betingede forskelle i Danmark – viser sig stadig i den vilde markflora. Almindelig dværgløvefod og rød arve forekommer således stadig kun på lerede jorde (tabel 9-2).
Art | Jord | pH | Opløste salte | P | K | Ca | Mg |
---|---|---|---|---|---|---|---|
Denne gruppe af arter på sand er nu meget sjældent i dyrkede marker | |||||||
Almindelig spergel | Sand | sur | lav | lav | Lav | lav | lav |
Almindelig stedmoderblomst | Sand | sur | lav | lav | Lav | lav | |
Enårig knavel | Sand | sur | lav | lav | Lav | lav | lav |
Hejrenæb | sur | lav | Lav | lav | lav | ||
Kornblomst | sur | lav | lav | ||||
Krumhals | Sand | lav | lav | ||||
Markarve | lav | lav | |||||
Rødknæ | Sand | sur | lav | lav | lav | lav | |
Smalbladet vikke | Sand | sur | lav | lav | Lav | lav | |
Denne art forekommer stadig kun på lerjord med højt indhold af kalk | |||||||
Rød arve | Ler | basisk | høj | Høj | høj | høj | |
Disse arter forekommer i dag mest på lerjorde | |||||||
Rød tvetand | Ler | basisk | høj | høj | Høj | høj | høj |
Storkronet ærenpris | Ler | basisk | høj | høj | Høj | høj | høj |
Denne gruppe af indifferente arter er i dag mest udbredt i dyrkede marker, dog med undtagelse af hvidmelet gåsefod, der er følsom over for ukrudtsbekæmpelsesmidler | |||||||
Ager-stedmoderblomst | indif. | indif. | indif. | ||||
Almindelig kvik | indif. | indif | indif. | indif. | |||
Enårig rapgræs | indif | indif. | indif. | ||||
Fuglegræs | indif. | indif | indif. | indif. | |||
Hvidmelet gåsefod | indif. | indif. | indif. | ||||
Mark-forglemmigej | sur | lav | indif. | indif. | indif. | indif. |
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.