Den vilde floras ændringer
FIGUR 9-7 (a). Sammenhæng mellem arternes hyppighed i frøbanken og i vegetationen i 37 marker i 1964 og i 1989. Hyppigheden er udtrykt som % af antallet af marker med forekomst. Hvert punkt repræsenterer en art. I 1964 forekom arterne generelt med samme hyppighed i vegetationen og i frøbanken (punkterne ligger omkring 1:1-linjen). Denne sammenhæng blev ikke fundet i 1989. I 1989 blev mange arter fundet med næsten dobbelt så stor hyppighed i vegetationen som i frøbanken (punkterne ligger omkring 1:2 linjen).
FIGUR 9-7 (b).
FIGUR 9-8. I 1989 var frø fra tudsesiv meget almindelige. Selvom antallet siden er halveret, vil den igen dukke op, hvis der står vand på markerne om foråret.
FIGUR 9-9. Ukrudtets forekomst i danske kornmarker gennem tiden. Økologisk dyrkede marker analyseret i 1980'erne og konventionelle marker fra 1960'erne er det nærmeste, man kan komme situationen, før ukrudtsmidler blev rutine i sædskiftemarker. Konventionelle marker i 1990'erne før sprøjtning viser klart virkningen af de mange tiltag, der er gjort for at ændre ukrudtsmængden i markerne – på det tidspunkt mere end en halvering. Den ukrudtsmængde, der efterlades i marken efter sprøjtning, er kun halvdelen af den mængde, der spirer frem. Figuren viser også, hvilket niveau der kan opnås efter 5 år med sprøjtefri randzone i kornmarker langs markkanter på højbund.
FIGUR 9-10. Sammenhæng mellem plantetæthed (antal planter pr. m2) og artstæthed (antal arter pr. m2) i kornmarker. Ved lav plantetæthed er der kun få arter. Høj artstæthed findes kun ved høj plantetæthed, men høj plantetæthed giver ikke garanti for mange nye arter.
To undersøgelser
Man kan vurdere den vilde floras ændringer ved at sammenligne frøbanken i pløjelaget med den aktuelle vegetation. Det blev gjort på 37 marker rundt om i landet i 1964 og igen i 1989. Desuden blev vegetationen på 400 omdriftsmarker, ligeledes i hele landet, analyseret med 20 års mellemrum. Markerne blev ikke sprøjtet i den vækstsæson, hvor analysen blev udført.
| Frø pr. m2 1964 | Frø pr. m2 1989 | |
|---|---|---|
| Arter med tilbagegang | ||
| Tudse-siv | 31465 | 15278 |
| Almindelig fuglegræs | 2303 | 108 |
| Almindelig firling | 1792 | 11 |
| Glat vejbred | 1589 | 392 |
| Almindelig spergel | 1311 | 54 |
| Ager-stedmoderblomst | 1265 | 664 |
| Hvidmelet gåsefod | 1168 | 262 |
| Vej-pileurt | 686 | 141 |
| Fersken-pileurt | 681 | 22 |
| Rød arve | 286 | 22 |
| Hvid-kløver | 257 | 11 |
| Snerle-pileurt | 257 | 0 |
| Arter med fremgang | ||
| Siv-arter (andre end tudsesiv) | 16 | 1527 |
| Storkronet/flerfarvet ærenpris | 16 | 228 |
| Mark-ærenpris | 184 | 632 |
| Arter med uændret forekomst | ||
| Enårig rapgræs | 4835 | 5614 |
| Hyrdetaske | 408 | 611 |
Den førstnævnte undersøgelse viste bl.a., at det gennemsnitlige antal levende frø af den dominerende art i frøbanken, tudse-siv, blev halveret i løbet af de 25 år (tabel 9-3). De øvrige levende frø i frøbanken blev ligeledes halveret fra 25.200 til 12.100 frø pr. m2 (figur 9-6). For mange arters vedkommende blev frøbanken dog væsentligt mere end halveret, mens andre arter som enårig rapgræs og hyrdetaske opretholdt niveauet (tabel 9-3).
Afsnittet fortsætter efter boksen.
Boks
FIGUR 9-6 (a). Banken af levende frø excl. tudsesiv i dyrkede markers pløjelag (0-20 cm) var i 1964 25.200 frø pr. m2. Den blev halveret fra 1964 til 1989. Den andel af frøene, der befandt sig i den øverste centimeter jord, og som potentielt kan spire frem, er vist med grønne prikker og synes ikke af meget. Mange dødsårsager lurer, inden en brøkdel af frøene spirer og sætter frø til næste generation. Reduktionen af frøbanken er derfor fortsat også efter 1989.
FIGUR 9-6 (b). Banken af levende frø excl. tudsesiv i dyrkede markers pløjelag (0-20 cm) i 1989.
| FIGUR 9-6. Banken af levende frø excl. tudsesiv i dyrkede markers pløjelag (0-20 cm) var i 1964 25.200 frø pr. m2. Den blev halveret fra 1964 til 1989. Den andel af frøene, der befandt sig i den øverste centimeter jord, og som potentielt kan spire frem, er vist med grønne prikker og synes ikke af meget. Mange dødsårsager lurer, inden en brøkdel af frøene spirer og sætter frø til næste generation. Reduktionen af frøbanken er derfor fortsat også efter 1989. Ill.: Jørgen Strunge efter Jensen og Kjellsson, 1995. |
Afsnit fortsætter her.
Afsnittet fortsætter efter boksen.
Boks 2
| FIGUR 9-7. Sammenhæng mellem arternes hyppighed i frøbanken og i vegetationen i 37 marker i 1964 og i 1989. Hyppigheden er udtrykt som % af antallet af marker med forekomst. Hvert punkt repræsenterer en art. I 1964 forekom arterne generelt med samme hyppighed i vegetationen og i frøbanken (punkterne ligger omkring 1:1-linjen). Denne sammenhæng blev ikke fundet i 1989. I 1989 blev mange arter fundet med næsten dobbelt så stor hyppighed i vegetationen som i frøbanken (punkterne ligger omkring 1:2 linjen). Ill.: Jørgen Strunge. Data bearbejdet fra Jensen og Kjellsson, 1995. |
Afsnit fortsætter her.
I 1964 var der god overensstemmelse mellem de vilde planters forekomst i frøbanken og i vegetationen. Det var der ikke længere i 1989 (figur 9-7). Her var adskillige arter næsten halvt så hyppige i frøbanken som i vegetationen. Og frøbanken var for mange arters vedkommende blevet reduceret til en fjerdedel eller mindre i løbet af de 25 år. Da frøbankens reduktion udtrykker den reelle tilbagegang i ukrudtsvegetationen, er denne derfor langt større, end man umiddelbart skulle tro ud fra det, man ser på marken.
Men selv om antallet af frø af f.eks. almindelig fuglegræs var faldet meget i 1989, var arten dog stadig hyppig, idet den forekom i vegetationen på 73 % af markerne. Blandt de enårige arter var kun enårig rapgræs lige så hyppig, og ager-stedmoderblomst næsten lige så hyppig. Og på trods af halvering havde en art som tudsesiv stadig så mange frø i jorden i 1989, at den sikkert vil spire frem igen, hvis der står vand på markerne om foråret (figur 9-8).
Undersøgelsen af de 400 marker over 20 år viste, at 60 % af de 65 mest hyppige arter var blevet reduceret fra 1967/70'erne til 1987/90'erne. Reduktionen var større i vintersæd end i vårsæd. Ikke bare mangfoldigheden er således gået stærkt tilbage, men selv udbredt forekommende, almindelige arter af vilde planter er stærkt på retur i Danmarks mest almindelige biotop, den dyrkede mark.
Foreløbige resultater fra en nylig landsanalyse viser dog for vårbyg i forhold til analyserne fra 1967/70, at de to skyggetolerante arter, enårig rapgræs og agerstedmoderblomst, er gået kraftigt frem i de senere år. Blandt de arter, der er vigtige for de planteædende insekter, er almindelig fuglegræs, vej-pileurt og hvidmelet gåsefod tilsvarende gået tilbage, mens hyrdetaske er gået frem.
Sammenligning af økologiske og konventionelle marker
Man kan også undersøge ændringerne i den vilde flora ved at sammenligne plantelivet i økologisk dyrkede og konventionelt dyrkede kornmarker. På den måde kan man nemlig få et indtryk af, hvor mange vilde planter der fortsat ville have været, hvis landbruget ikke havde intensiveret forbruget af gødning og bekæmpelsesmidler.
På nogle økologiske kornmarker blev vegetationen analyseret i 1980'erne. Markerne havde da været dyrket økologisk og uden mekanisk ukrudtsbekæmpelse efter såtidspunktet i mindst ti år. I 1960'erne, før kemisk ukrudtsbekæmpelse i korn blev almindeligt, var mængden af vilde planter i konventionelt dyrkede kornmarker omkring 85 % af mængden på de økologiske marker (figur 9-9). I 1990'erne var mængden i de konventionelle marker nede på ca. 30 % af mængden i de økologiske marker. Og ca. 4 uger efter sprøjtningen med ukrudtsmidler var mængden af vilde planter i de konventionelle kornmarker yderligere reduceret til ca. 20 % af mængden i de økologiske. Da mængden af vilde planter og antallet af vilde arter følges ad (figur 9-10), vil også antallet af arter gå ned, når bekæmpelsen reducerer mængden.
Reduktionen er ikke helt så drastisk i markens randzone. Her var mængden af vilde arter i den konventionelle mark omkring 50 % af mængden i en økologisk mark (figur 9-9). Den biologisk rigere randzone i kanten af konventionelle marker udgør de yderste ca. 6 m af marken. I den økologiske kornmark var der ingen forskel på mængden i randzonen og midt i marken.
Vejviser
Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Den vilde floras ændringer.
- Forrige afsnit er Bekæmpelse, gødskning og nye afgrøders betydning for den vilde flora
- Næste afsnit er Muligheder for at redde nogle af de vilde markplanter
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.