Planternes tilpasninger (over jorden)

En forudsætning for, at planter kan vokse og udvikles, er, at der er tilstrækkeligt med lys til fotosyntesen. Men i modsætning til skovens planter modtager dem, der lever i det åbne land, så meget stråleenergi, at de risikerer overophedning. Hvis der er tilstrækkeligt med tilgængeligt vand i jorden, vil den afkøling, der skyldes fordampningen (transpirationen) fra planten, normalt kunne holde plantens temperatur på et passende niveau. En tilstrækkelig vandforsyning er i øvrigt også en forudsætning for, at plantens spalteåbninger står åbne og gør det muligt for planterne at optage luftens kuldioxid. Hvis spalteåbningerne lukkes pga. vandmangel, lukkes kuldioxiden ude, og fotosyntesen går i stå.

Hos mange plantearter fra lysåbne naturtyper som skrænter og strandvolde har bladene en hvid hårbeklædning – gul evighedsblomst er et godt eksempel herpå. Det øger bladenes refleksion af solstråling og mindsker herved risikoen for overophedning. Ofte er hårbeklædningen begrænset til bladenes underside som hos grå bynke og sølv-potentil – men faktisk er det netop undersiden, der kommer til at vende udad og opad, når bladene tørrer ud og bliver slappe på grund af vandmangel.

Afsnittet fortsætter efter boksen.

Afsnit fortsætter her.

En anden tilpasning, som gør det muligt for en planteart at vokse på varme, tørre biotoper, er at visne ned i den allertørreste tid. Det gælder flerårige arter, der overlever sommeren som knolde eller løg, således kornet stenbræk og sand-løg. Men det gælder især mange enårige plantearter, der overlever som frø, f.eks. femhannet hønsetarm. Mange af de enårige arter varierer i øvrigt meget i størrelse. Græsarten blød hejre kan under gunstige forhold blive op mod 1 meter høj, før den blomstrer. Indtræffer der imidlertid tørke på et tidligt tidspunkt i vækstperioden, stopper væksten, og planterne når alligevel at blomstre og sætte frø, kun 5 cm høje.

På voksesteder, hvor planterne på en og samme tid er udsat for kraftig solstråling og vandmangel, har de fleste arter smalle eller meget indskårne blade sammenlignet med tilsvarende arter fra skov. Der synes at være tale om en tilpasning: Hvis en plantes vandoptagelse ikke kan holde trit med fordampningen, lukkes bladenes spalteåbninger. Herved mindskes risikoen for udtørring, men risikoen for overophedning øges, idet planten nu ikke ved fordampning kan komme af med overskydende varme. Planten afgiver imidlertid også varme (ved advektion) til forbistrømmende køligere luft. Denne luftstrøm går tættere på bladoverfladen ved bladets rand end midt på bladpladen. Smalle og meget indskårne blade giver derfor større varmeafgivelse end brede og hele blade. Dette er påvist hos blodrød storkenæb, som i Danmark vokser på soleksponerede skrænter og rullestensstrandvolde (figur 3-13).

Lave temperaturer reducerer røddernes vandoptagelse hos mange planter. såfremt fordampningen fra bladene fortsætter, kommer planten derfor til at lide af vandmangel. Hvis vandet i jorden fryser, kan vandoptagelsen gå helt i stå. Resultatet kan være, at bladene bliver helt slappe (figur 3-14). Mange dværgbuske, f.eks. hedelyng og revling, har blade med en tyk overhud og et vokslag, der begrænser fordampningen. Bladene hos disse arter har også et veludviklet støttevæv, som forhindrer, at de klapper sammen og skades mekanisk, selv om de mister vand. Disse bygningstræk er en fordel både i tørkeperioder om sommeren og i frostperioder om vinteren.

Afsnittet fortsætter efter boksen.

Afsnit fortsætter her.

Når temperaturen falder under frysepunktet, er der risiko for, at cellerne ødelægges, hvis der dannes iskrystaller i dem. Mange planter har udviklet tilpasninger til at imødegå skader ved så lave temperaturer. En opkoncentrering af cellesaften som følge af, at planten tørrer ud, sænker frysepunktet og hindrer isdannelse. På samme måde som hos dyrene (se Dyrenes tilpasninger) kan der ophobes stoffer i vævet, som sænker frysepunktet ligesom frostvæske.

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Planternes tilpasninger.

• Forrige afsnit er Tilpasninger til forholdene over jorden
• Næste afsnit er Dyrenes tilpasninger