Successionsmønstre

Fælles for de tre nævnte interesser er, at økosystemer ændrer sig med tiden. Dette skyldes dels at jordbund, klima, kulturpåvirkning m.m. undergår forandringer, og dels at der mellem organismernes findes samspil, f.eks. græsning, eller modspil, f.eks. konkurrence, som ændrer de enkelte arters betydning i systemet – eller nye racer eller arter kan komme til. Det, der ændrer sig, er såvel økosystemets omsætningsevne = produktivitet som organismernes mangeartethed = diversitet.

Ændringerne vil ofte skyldes pludselige hændelser, som på én gang gennemgribende ændrer levevilkårene i systemet. Det kan være uforudsete begivenheder som oversvømmelse eller brand, eller tilsigtede driftsmæssige begi venheder som høst, pløjning eller dræning. Som regel vil systemet så starte en ny udvikling ud fra den indtrufne tilstand. Denne udvikling, som kendetegnes ved et glidende skifte fra tilstand til tilstand, kaldes succession.

Ud fra iagttagne mønstre i sådanne udviklinger er der gjort adskillige forsøg på at opstille generelle successionsteorier. Teorierne spænder fra den opfattelse, at der til ethvert klima svarer et bestemt plantesamfund (se kapitlet Livsbetingelser og tilpasninger til livet i det åbne land), klimaksvegetationen, til det standpunkt, at plante- og dyresamfund er et næsten tilfældigt sammenrend af arter, hvis livsbetingelser er opfyldt på det pågældende sted, og at de vil afløse hverandre i vilkårlig rækkefølge. successionsteorierne er imidlertid enige om, at så godt som alle biologiske samfund undergår forandringer, som ændrer økosystemernes produktivitet og diversitet samt hyppighed og udbredelse af de forekommende arter.