Successionsteorierne har ikke givet os udtømmende svar på, hvorfor og hvorledes økosystemerne ændrer sig. Til gengæld har de givet indsigt i en række generelle mønstre. Hvordan passer disse med dyre- og plantesamfunds placering i det åbne land – altså det biogeografiske mønster?
Amerikaneren Robert MacArthur, som var en ivrig fortaler for „mønster-søgningen“ i økologien, sagde provokerende: „En teori er en løgn, der får én til at fatte noget af sandheden“. Vi får altså ikke en fuldstændig forklaring ved hjælp af teorierne, men de kan hjælpe os til at finde sandhedsstumper, der kan bidrage til en forståelse.
I lyset af successionsteorierne træder følgende mønstre frem som karakteristiske for det åbne lands økosystemer, plante- og dyresamfund:
-
De er ikke klimakssamfund.
-
De har meget forskellig produktivitet.
-
De har meget forskellig diversitet.
-
De er mosaikagtigt fordelt i landskabet.
-
De er kalejdoskopisk fordelt over tid.
-
De har stor udveksling af arter med hinanden – og med den øvrige omverden.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.