Også med hensyn til forklaringer, der bygger på geologien og jordbunden, er man henvist til fortolkning og indicier. Vi har f.eks. en del arter, der har fælles udbredelse tværs over landet fra Sjælland over Himmerland til Thy (figur 15-20).
En klimatisk fællesnævner for disse områder er meget usandsynlig, men netop i disse landsdele kommer kalken i undergrunden mange steder i landskabet helt op til overfladen. Her er det altså det geologiske udgangsmateriale, der synes at give den bedste forklaring på udbredelsen.
I 1950'erne og 60'erne, da nye kemiske analysemetoder gjorde det let at analysere for mange forskellige kemiske jordbundsfaktorer, blev der foretaget en del større undersøgelser inspireret af professor Mogens Køie, hvor planters udbredelse blev sat i forbindelse med disse faktorer. Der blev påvist klare sammenhænge mellem fordelingen af en række jordbundsfaktorer og visse plantearter. Men det kan indvendes, at med så mange målte størrelser må der – ligesom med de klimatiske isolinjer- være nogle der passer. Igen kan gyldigheden først „bevises“ ved hjælp af eksperimenter, og med det antal arter og kår, der er registreret, bliver det en meget stor opgave.
Det står imidlertid fast, at mange planter har klare tilknytninger til bestemte jordbundskår – ikke blot til surhedsgrad og næringsstoffer, men også til stoffer som lithium og rubidium, der ellers ikke indgår i det normale stofskifte i større mængder.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.