Artsantallet på øer er ikke blot afhængigt af arealet, men også af hvor svært det er for organismer at komme dertil. Jo mere isoleret en ø ligger, desto færre arter har den. Afstand fra fastlandet kan benyttes som et mål for isoleringsgraden. MacArthur-Wilson-modellen kan også kaste lys over dette forhold.
Isoleringsgraden kan ikke forventes at have større indflydelse på den hastighed, hvormed arter forsvinder, men til gengæld må indvandringshastigheden forventes at falde med øget afstand fra fastlandet til øen. Indvandringskurven for en fjern ø vil derfor ligge under kurven for en nær ø. Skæringspunktet mellem kurverne for indvandring og forsvinden kommer herved for en fjerntliggende ø til at ligge længere til venstre i skemaet, svarende til et lavere artsantal (figur 15-10).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.