En flypassager vil se det danske landskab som et markant visuelt mønster: En mosaik af marker, haver, vådområder, skove osv. med skarpe grænser imellem, grænser der ofte er ekstra markeret med veje, levende hegn og kanalagtige vandløb (figur 15-4). Dette skyldes, at arealet er underkastet forvaltningsmæssige eller dyrkningsmæssige forordninger i en grad, som næppe mange andre lande i verden fremviser: Jordlovene forbyder generelt ophør af landbrugsarealets dyrkning, skovlovene forpligter til aktiv opretholdelse af det træbevoksede areal, vandløbslovene skal ud over miljøhensynet tilsikre, at åer og bække kan aflede overskudsvand fra landbrugsarealer eller bebyggede områder, sandflugtslovene tilstræber tilplantning af klitarealer, og Naturbeskyttelsesloven har som et af sine hovedformål at sikre mennesket adgang til naturen.
Det meste af landet er derfor opdelt i felter med hver deres påvirkning, og de enkelte økosystemer kommer til at ligge som afgrænsede fragmenter. Det åbne lands økosystemer dominerer, men langt størstedelen af disse er opdyrkede marker, som vel kan indeholde stor landskabelig skønhedsværdi, men som på grund af hyppig forstyrrelse og rigelig gødningstilførsel har ringe naturværdi. De områder, hvor ploven, sprøjten eller gødningssprederen ikke når ud, er få og små. Det åbne, naturlige land skal derfor findes hist og her som fragmenter i landskabet (figur 15-5).
De naturtyper, der udsættes for fragmentering, vil forekomme inden for flere, mindre om råder, afstanden mellem de enkelte forekomster vil blive større, og randområderne vil komme til at fylde forholdsmæssigt mere, end tilfældet er, hvis de ikke er fragmenteret. For de enkelte arter vil det betyde, at deres populationer splittes op i mindre populationer, som kommer til at leve længere fra hinanden – måske så langt, at individer fra forskellige lokaliteter ikke kan mødes og parre sig med hinanden mere.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.