Stærk blæst, hård græsning, eventuelt kombineret med pløjning med lange mellemrum eller slæt (slåning af hø eller lyng) fremkalder græsland og hede.

Græssede områder

Produktiviteten på afgræssede områder vil være afhængig af jordbundens beskaffenhed: heder har så lav produktion, at husdyrdrift er næsten umuligt, mens en god, veldrænet jord vil give fine græsningsarealer. Her angives produktionsværdier på op til 10 t pr. ha årligt for fugtig eng og 5-8 t pr. ha årligt for overdrev. Lejlighedsvis gødskning af græsningsarealer vil øge produktiviteten betydeligt, op til 14 t pr. ha årligt.

Områder med anden landbrugsdrift

Landbrugets gentagne jordbehandling og gødskning, bekæmpelse af ukrudt, skadedyr og sygdomme og styring af fugtighedsforholdene ved dræning eller kunstvanding er i denne forbindelse en form for forstyrrelse. Produktionen bliver høj: hvedemarker på god, velgødsket og veldrevet jord giver i halm og kerne omkring 11 t pr. ha årligt og vårbyg omkring 9 t pr. ha årligt. Hertil kommer så den tørvægt, der efterlades i form af stubbe og rødder. Det er ikke gratis at opretholde så høje produktionstal. I produktivitetsregnskabet skal således medregnes det samlede energiforbrug til transport, jordbehandling, gødnings- og pesticidfremstilling mv.

Områder med andre menneskeskabte forstyrrelser

Herudover er der en lang række områder, hvor menneskeskabte forstyrrelser, der ikke har egentlig dyrkningsmæssigt sigte, skaber åbent land. Den grønne side af dette består af de ikke ubetydelige arealer, der henligger åbne i forbindelse med større og mindre trafikanlæg samt af, hvad man med et gammeldags udtryk kunne kalde „lystanlæg“: parker, plæner, fodbold- og golfbaner.

Trafikanlæggenes produktivitet afhænger igen af jordbundens kvalitet, af pasningen og af, hvor befærdet trafikåren er. Lystanlæggene plejes med det sigte at skabe et ensartet græsdække. Det opnås ved gødskning, vanding og slåning, som opretholder stor produktivitet, og som enhver plæneejer ved, skal den frodighed, man opnår ved gødskning og vanding holdes i ave med et betydeligt energiforbrug.

De menneskeskabte forstyrrelser har også en sort side: asfalt. Det, som i entreprenørsprog kaldes befæstede arealer, er golde og uproduktive ørkener. Og selv om de sorte områder ubestridt er nødvendige for opbygning af byer og trafik – og produktionsanlæg, kunne man godt ønske en større eftertænksomhed med hensyn til, om det er ønskeligt med så høj en grad af goldhed. Dette gælder såvel i offentligt som i privat regi: asfalt og havefliser begrænser i lige høj grad rummet for det åbne lands livsytringer.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Forstyrrede områder.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig