Diversitet i græsland og hede

Går man fra kysten ind i landet, møder man normalt sandede klitsamfund eller strandoverdrev. Forstyrrelse, saltindhold og næringsmængde falder med afstanden fra kysten, mens den botaniske diversitet stiger. På sandede jorde går strandsamfundene over i klithede og lynghede. Klitheden er stabil, men de fleste lyngheder inde i landet vil springe i græs eller skov, hvis de ikke bliver forstyrret med mellemrum af brand, græsning eller slåning. Både klithede og lynghede er samfund med lav artsdiversitet. Det er ikke almindeligt at finde mere end en halv snes arter af frøplanter her, og en stor del af plantedækket består af mosser og laver, uden at man dog kan sige, at artsantallet blandt disse er højt.

De højeste diversiteter har man i gamle, ugødskede overdrev og enge med højt græsningstryk (figur 15-3). Det er ikke ualmindeligt her at finde mere end 25 plantearter inden for 1 m². „Gode“ vejkanter, dvs. vejkanter, der ikke modtager for meget gødning eller sprøjtegift fra tilstødende marker, kan opnå samme artsrigdom.

Også græsplæner, der ikke passes for nidkært, kan nærme sig denne artsdiversitet uden at miste karakteren af plæne. Det kan anbefales ikke at sprøjte plænerne, og gødskning er stort set unødvendig, hvis man blot undlader at fjerne det afslåede græs – så cirkuleres næringsstofferne, når de frigøres fra henfaldende græs og optages i nyt græs.