Det åbne land er et kalejdoskop

Dette forhold har været kendt og udnyttet af jordbrugere i generationer – sædskifte er ofte overlegent i forhold til fortsat dyrkning af den samme afgrøde. Besværligt, flerårigt ukrudt, skadedyr og sygdomsfremkaldende svampe og mikroorganismer bliver ikke så hyppige, at de afgørende truer afgrøden, men til gengæld fremmes arter med hurtigt generationsskifte, rigeligt afkom, stor bevægelighed og alsidighed i optagelse af næring og føde.

Den hyppige forstyrrelse og den rigelige næring på markerne tillader således overlevelse af ukrudtsarter, der er tilpasset lignende forhold andre steder. Mælder, gåsefod, pileurter, kvik og agertidsel har rimeligvis deres oprindelige voksesteder i kystnære områder, hvor oversvømmelse og bølgegang sørger for uro, og næring findes i opskyllet tang.

Af skadedyrene bliver de mest bevægelige tilbage: vingede insekter som galmyg og bladlus samt dyr, der kan yngle i én naturtype og fouragere i en anden, såsom råger og rådyr. Se mere herom i kapitlet Det dyrkede land.

I visse af det åbne lands kultur- eller halvnaturfelter er skiftet langsommere – svarende til at kalejdoskopet drejes langsommere. Permanente græsgange bliver i mange tilfælde omlagt, dvs. pløjet, med flere års mellemrum, og omlægningen er ofte ledsaget af gødskning samt isåning af kløver og fodergræsser som rapgræs og engsvingel. Resultatet bliver en tilbagegang for arter, som foretrækker overdrevenes uforstyrrethed og næringsfattigdom.

Det gamle hedebrug havde også omdriftstider på mange år. Der kunne gå op til 25 år imellem opskrælning af lyngtørven, for at en mager rugafgrøde kunne høstes i et par år. Her blev forstyrrelsen imidlertid ledsaget af en udpining af jorden, så nøjsomme hedearter kunne genindvandre. Det skabte ikke høj artsdiversitet, men sammen med en velafpasset fåregræsning forhindredes de magre arealer i at springe i skov, så de karakteristiske hedearter kunne opretholde levedygtige bestande. Hedelyngs foryngelse er netop afhængig af, at der sker forstyrrelser i form af græsning eller jordblottelser inden for den enkelte lyngbusks normale levetid på 30-35 år (se kapitlet Lynghederne).

Endvidere er det åbne lands fugtigbundssamfund – både de salte og de ferske – stærkt afhængige af grundvandsspejlet. Det kan ændres naturligt ved erosions- og landhævningsprocesser, og kulturbetinget ved grundvandssænkning, dræning eller oversvømmelse. Mange nutidige naturgenopretningsprojekter, f.eks. genetableringen af Skjern Ås løb, har netop til formål at genskabe de oprindelige grundvandsforhold.

Sammenfattende kan vi fremhæve, at kalejdoskopdrejningen i store dele af det åbne kulturlandskab begunstiger

• arter, der ikke er længelevende,

• arter, der vokser hurtigt,

• arter med stor reproduktionsevne (mange unger eller frø),

• arter, der hurtigt opbygger store bestande,

• arter med stor spredningsevne.

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Det åbne land er et kalejdoskop.

• Forrige afsnit er Sammenfatning
• Næste afsnit er Arterne flytter sig inden for - og fra og til - det åbne land