Landbruget er i dag på mange måder under pres fra det øvrige samfund. På den ene side ønsker vi et effektivt og produktivt landbrug, der kan give en betydelig eksportindtægt til samfundshusholdningen, på den anden side er der en stigende erkendelse af, at det moderne intensive landbrug har medført en hidtil uset tilbagegang i biodiversiteten i det åbne land, særlig inden for de sidste 50 år.
At dette ikke bare er snak, kan illustreres med faldet i småbiotopernes antal (figur 14-4 og tabel 14-3), eller med de tilbagevendende meldinger om iltsvind i danske farvande, der sættes i forbindelse med landbrugets overbelastning af omgivelserne med næringssalte. Konklusionen er klar nok: Landbruget skader naturen. Men vi ved også, at landbrug er en forudsætning for de lysåbne naturtyper, denne bog handler om.
Hvordan skal denne tilsyneladende modsætning forstås? Et oplagt svar er: Det er et spørgsmål om driftformen. Man kan forbedre forholdene ved delvist at vende tilbage til de gamle dyrkningsformer, der skabte en betydelig del af det åbne lands varierede og værdifulde natur, og hvor opdyrkningen afspejlede landskabets geologiske og kulturhistoriske baggrund.
En lang række forhold, især de økonomiske, forhindrer umiddelbart dette. Desuden foregår moderne landbrug i højere grad end tidligere uafhængigt af de økologiske livsbetingelser i landskabet, bl.a. som følge af støtteordningerne. Tænk f.eks. på kornavl i ådale (figur 14-5), som ved kraftig grødeskæring, inddæmning, dræning og udgrøftning friholdes fra oversvømmelse, og på sandjorde, hvor intensiv dyrkning kræver betydelig tilførsel af næringsstoffer og vand, og hvor risikoen for udvaskning er særlig stor.
Landbruget med sine forskellige driftsformer har altså afgørende betydning for naturindholdet i det åbne land. Der er tale om såvel direkte påvirkning af landbrugsjorden og afgrøderne gennem driften som indirekte virkninger på omgivelsernes natur og miljø.
Område | §-områder 1994 | Naturarealer 1965 |
---|---|---|
Moser | 2,1 | Enge og strandenge 7,5 |
Våde enge | 2,4 | |
Strandenge | 0,9 | |
Heder | 1,9 | Hede, klit og mose 5,2 |
Overdrev | 0,6 | |
Søer | 1,3 | Søer og vandløb 1,5 |
I alt | 9,2 | 14,2 |
Gruppe | Antal arter i Danmark | Kritisk truet | Moderat truet | Sårbar | Truede i alt og procent |
Torbister | |||||
2004 | 92 | 10 | 12 | 4 | 26 (28 %) |
1997 | 92 | - | 13 | 11 | 24 (26 %) |
Dagsommerfugle | |||||
2004 | 98 | 7 | 10 | 10 | 27 (28 %) |
1997 | 98 | - | 8 | 18 | 26 (27%) |
Padder | |||||
2004 | 15 | 1 | 0 | 0 | 1 (7 %) |
1997 | 15 | - | 2 | 3 | 5 (33 %) |
Krybdyr | |||||
2004 | 8 | 0 | 0 | 0 | 0 |
1997 | 8 | - | 0 | 0 | 0 |
Orkidéer | |||||
2004 | 46 | 3 | 8 | 7 | 18 (39 %) |
1997 | 43 | - | 4 | 5 | 9 (21 %) |
Område | I alt 1884 | Uforandrede | Forandrede | Forsvundne | Nye | I alt 1981 |
Moser | 100 | 22 | 46 | 32 | 8 | 76 |
Bevoksninger | 100 | 9 | 68 | 23 | 32 | 109 |
Andre våde | 100 | 18 | 9 | 74 | 3 | 30 |
Gravhøje | 100 | 73 | 7 | 20 | 13 | 93 |
Beplantninger | 100 | 0 | 80 | 20 | 400 | 480 |
Grusgrave | 100 | 50 | 0 | 50 | 350 | 400 |
Andre | 100 | 25 | 75 | 0 | 375 | 475 |
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.