FIGUR 14-9. Antallet af vilde planter i marker med byg, hvede og sukkerroer ved tre forskellige doseringer af pesticider. Ved den laveste dosering forekommer det højeste antal arter.

.

I det moderne landbrug benyttes en række forskellige giftstoffer, kaldet pesticider, til at begrænse bestandene af vilde planter og dyr, der på forskellig måde udgør en trussel mod afgrødernes optimale trivsel. Derved øges afgrødernes konkurrenceevne og produktivitet. Der sælges i Danmark 5000-6000 tons pesticider pr. år til en værdi af ca. 1,3 mia. kroner. Pesticiderne udbringes på stort set hele Danmarks dyrkede areal (ca. 2,6 mio. ha eller 60-65 % af det samlede areal på 4,3 mio. ha). Man bruger først og fremmest tre slags pesticider: herbicider = plantegifte, insekticider = insektgifte og fungicider = svampegifte. Se også kapitlet Det dyrkede land.

Herbicidernes funktion er især i de tidlige stadier af en afgrødes vækst at forhindre opvækst af de vilde planter, ukrudtet, der altid forsøger at kolonisere blottet jord, herunder en tilsået pløjemark. Ved svære ukrudtsproblemer må man undertiden sprøjte flere gange. Effekten af giften er, at en række blomsterplanter holdes væk fra store dele af det samlede landbrugsareal. At dette er tilfældet, kan man let overbevise sig om, hvis man støder på en mark, hvor randzonen ikke er herbicidsprøjtet (figur 9-11). Der kan man i juni og juli ofte se en kraftig forekomst af røde valmuer iblandet blå kornblomster, som vist på figur 14-8. Sprøjtning med herbicider formindsker, ikke overraskende, markernes plantediversitet markant.

Nye forsøg har vist, at mere nænsom brug af sprøjtegifte er til stor gavn for de vilde planter i marker (figur 14-9) og derfor også for fuglene og insekterne. Ved nedsættelse af mængden med en fjerdedel af det normale blev der opnået en betragtelig gevinst for biodiversiteten uden det store tab af afgrøde, men langtidsvirkninger af en sådan reduktion er endnu ikke tilstrækkeligt belyst. Men en anden type langtidsvirkninger vil være at forvente ved udstrakt pesticidanvendelse: udvikling af pesticidresistente ukrudtsarter. Mindsket dosering vil mindske risikoen for denne uønskede udvikling for landbruget.

Tidligere tiders meget skadelige insekticider (f.eks. DDT og andre beslægtede stoffer) er nu ophørt i Nordeuropa – eller de bruges i meget begrænset omfang – så deres skadelige virkning ses ikke mere hér. Moderne insekticider rammer ikke så bredt, men måske er den en betydelig del af forklaringen på den tidligere omtalte tilbagegang for agerhønen i nyere tid.

Der er i øvrigt en endnu ikke klarlagt mulighed for, at svampemidler også har en skadelig indflydelse på jordens svampeflora.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Pesticidanvendelse.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig