FIGUR 14-10. Markvanding er vidt udbredt i Danmark. Ifølge Danmarks Statistik var der i 1997 10.559 bedrifter med en eller flere vandingsmaskiner som den afbillede. 1.545 bedrifter havde sprinkleranlæg og 188 bedrifter havde en anden slags vandingsanlæg. I alt kunne 476.000 ha vandes i Danmark, svarende til 20 % af det dyrkede areal. Billedet viser markvanding med vandkanon på dyrket mark nær Krarup syd for Kolind.

.

Vanding er en betydelig faktor i dansk landbrug. Ifølge en undersøgelse lavet af Landbrugets Rådgivningscenter beløb de samlede markvandingstilladelser i landbruget i 1998 sig til 500.000.000 m3, hvoraf ca. 60 % eller 320.000.000 m3 blev udnyttet. Til sammenligning kan nævnes, at det samlede vandforbrug til husdyrproduktion og landbrugsbedrifternes husholdninger udgør 55-60.000 m3. Det tilladte forbrug af grundvand til vanding reguleres efter loven om vandforsyning.

Markvanding med store, selvkørende maskiner er almindelig, især i Vestjylland. Enorme vandkanoner spreder vand i kaskader ud over markerne for at kompensere for afgrødernes vandtab i de varme måneder. På figur 14-10 ses en sådan vandkanon i funktion. Heldigvis er grundvandsressourcen stor i Vestjylland, men meget udstrakt brug af markvanding har alligevel påvirket vandføringen i vandløb og moser.

Det har påvirket vegetationen i moserne, fordi omsætningen af tørven forøges med faldende vandstand. Derved er buske og træer blevet mere dominerende, og den oprindelige åbne mosevegetation trues.

Vådområder i sandjordsegnene er særlig sårbare over for vandindvinding, idet vandbevægelsen ned mod grundvandet foregår hurtigere gennem sandlag end i lerlag.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Markvanding.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig