Befolkningen

Endnu et sted, hvor man kan tage bestik af den kommende udvikling, er de skift, der kan iagttages i befolkningens holdninger til natur og landskab. Dette bliver hurtigt til en diskussion med naturpolitiske over- og undertoner. Det er da også tydeligt en arena for den politiske kamp, som dog forbigås her.

Der er næppe tvivl om, at natur og landskab hører til et af de højest skattede goder i vores samfund. Det fremgår af, hvad folk er villige til at betale for „havudsigt“, når der skal bestilles hotelværelse, og det fremgår af ejendomspriserne, hvor nærhed til skov og strand øger huspriserne betydeligt. Det fremgår endvidere af mange af de undersøgelser af danskernes adfærd og holdninger, der er gennemført i de senere år. Den, der mest har fokuseret på holdninger og ønsker til Danmarks natur, og som blev udført af Forskningscenter for Skov og Landskab i 2002, skal kort omtales.

Undersøgelsen var en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, hvor i alt ca. 1200 personer mellem 18 og 80 år blev præsenteret for en række udsagn, som de kunne erklære sig mere eller mindre enige i. Resultaterne viste især fire ting:

For det første ønskede borgerne, at natur prioriteres højt i samfundet, idet mere end tre fjerdedele erklærede sig helt eller delvist enige i, at „naturbeskyttelse bør være en overordnet politisk målsætning“ Over halvdelen af de adspurgte gik endog så langt, at de mente, at der ikke var vigtigere samfundsproblemer end naturbeskyttelsen. To tredjedele mente, at Danmark burde være et foregangsland på naturområdet i Europa.

For det andet var der blandt de adspurgte en klar prioritering af en bedre beskyttelse af den endnu eksisterende natur, idet det især var miljøskadelige stoffer og næringsstoffer overalt i naturen, som blev anset for et problem. Dernæst følger problemet med „at vandet er forsvundet fra landskabet“ og „at klimaforandringer påvirker naturen“ (figur 16-10).

For det tredje var der interesse for bedre borgerinddragelse. Mange udtrykte ønske om at blive inddraget mere end hidtil, især i lokalområdets forhold.

Endelig for det fjerde efterlystes en bedre og mere troværdig vidensformidling fra myndighedernes og politikernes side. Folk havde især tillid til egne erfaringer og til informationer fra videnskabsfolk og eksperter. Derimod kunne der konstateres en tillidskløft i forhold til informationer fra erhvervsfolk og politikere – især politikerne på Christiansborg (figur 16-11).

Undersøgelsen viser således, at Wilhjelmudvalget med sine anbefalinger er i ganske god overensstemmelse med dette udtryk for folkets røst. Det gør det yderligere sandsynligt, at vi her har et troværdigt fingerpeg om, i hvilken retning natur- og miljøforvaltningen må rette sin opmærksomhed i de kommende år (figur 16-12).